SMS Tip

Vejret i dag:
-10°

Livgarden fejres med en bajer

I forbindelse med Den Kongelige Livgardes 350 års jubilæum lancerer Kongens Bryghus en ny øl – Rosenborg Ale

11:32 - 06. feb. 2008 | Pernille Christensen

null

Rosenborg Ale er navnet på Den Kongelige Livgardes jubilæumsøl. (Foto: Philip Elberling)

Den Kongelige Livgardes 350 års jubilæum fejres officiel den 26.-30. juni 2008.

På ægte dansk maner skal det fejres med en bajer, når Den Kongelige Livgarde i år kan fejre 350 års jubilæum. Endda en helt ny en af slagsen.

Kongens Bryghus står bag den nye øl, der er lavet specielt til lejligheden. Rosenborg Ale er navnet på Den Kongelige Livgardes jubilæumsøl. Øllen er både indholds- og designmæssigt inspireret af Livgardens lange historie.

Rosenborg Ale byder på en frisk, rund fylde med smag af karakterfuld malt og sødme. Den er brygget på et nøje udvalg af klassiske europæiske malte, herunder engelsk maris otter pale malt.

Valget af farver på etiketten er inspireret af Livgardens hverdagsuniform, der siden den 1. Slesvigske Krig har bestået af en mørkeblå uniform og et par lyseblå bukser. Navnet Rosenborg Ale er valgt, fordi Den Kongelige Livgarde har haft til huse på kasernen ved Rosenborg siden 1786, og det er herfra at Livgarden marcherer til vagtskifte på Amalienborg.

Den Kongelige Livgardes 350 års jubilæum er ifølge koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen, en kærkommen lejlighed for Carlsberg til at knytte de gamle bånd mellem Livgarden og Kongens Bryghus:

- Carlsberg har gennem tiden arvet mange af de gode danske brygtraditioner. Vi er stolte af de traditioner og er glade for, at arven kan bringes til live i samarbejde med Den Kongelige Livgarde. Skønt Livgarden ikke længere får øl udbetalt som en del af hyren, er øl en del af historien om Kongens mænd. Med Rosenborg Ale ser vi frem til at forkæle gardernes ganer igen – vel at mærke uden for tjeneste, siger han.

Rosenborg Ale kan allerede nu købes i butikker landet over.

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Ingen artikler

Annonce

Img