Kup

Nordea til pensionister: Få netbank eller skrid

Få breve i din netbank eller stop som kunde i Nordea, lyder det fra storbanken. De ældre er vrede og forvirrede

  • Ruth Smed ejer ikke en pc og har ikke tænkt sig at komme på netbank. Derfor er hun forarget over brevet fra Nordea. Foto: Linda Henriksen
Ruth Smed ejer ikke en pc og har ikke tænkt sig at komme på netbank. Derfor er hun forarget over brevet fra Nordea. Foto: Linda Henriksen
1/2
Næste »

Den 75-årige pensionist Ruth Smed fra Frederiksberg er blandt flere hundrede tusinde især ældre borgere, der har opgivet at komme på internettet, hvor man kan få post fra banker og myndighederne.

- Jeg ejer ikke en pc og kommer aldrig til at eje en. Jeg er blevet fritaget fra at få digital post fra Nordea og fra det offentlige, så derfor har jeg været søvnløs, vred og forarget siden fredag, hvor jeg åbnede et brev fra Nordea, siger hun.

Ekstra Bladet har besøgt hende og læst brevet, som Nordea har sendt med almindelig post til tusindvis af kunder, som hidtil har fået post leveret på den måde.

I brevet tiltaler landets næststørste bank Nordea de ældre kunder som ’debitorer’.

Herefter oplyser Nordea de ældre ikke-it-kyndige om, at de fremover vil modtage betalingsoversigter elektronisk i deres netbanker. Ellers skal de ringe og opsige deres betalingskonti og aftaler med banken.

- Jeg har jo ikke en netbank, siger Ruth Smed.

Mange ringer til Ældresagen

Og hun er langt fra alene om at være ældre uden pc - og derfor i vildrede, lyder det fra Ældre Sagen, som mange ældre har ringet til.

- De ældre ringer, fordi de er forvirrede over brevet og ikke aner, hvordan de skal forholde sig, siger Ingrid Lauridsen, konsulent i Ældre Sagen.

Hun betegner sproget i brevet som ’sort og uforståeligt’.

Nordea skriver ordret til de ældre, at ’hvis du ikke kan godkende de ændrede vilkår, og du dermed ønsker, at aftaler og betalingskonti skal ophøre, kan du kontakte din rådgiver.’

- Nordea forsøger med en meget ufin metode at få mig og andre uden en computer til at ringe og stoppe som bankkunde. Men hvor skal jeg så gå hen? Er det ikke strengt? Jeg er på Herrens Mark. Jeg måtte ringe til Ekstra Bladet, siger Ruth Smed.

Brevet fra Nordea. Foto: Linda Johansen Brevet fra Nordea. Foto: Linda Johansen

- Jeg var med til at redde Nordea fra bankerot dengang den hed Unibank og havde en enhjørning som logo. Jeg købte nogle risikable aktier. Og var med til at redde den. Og under krisen reddede skatteyderne igen bankerne fra konkurs. Takken er, at man kan rende og hoppe, siger Ruth Smed som bedyrer, at hun i årtier har været en god bankkunde, der har overholdt alle aftaler med Nordea.

Konfrontation: Nordea mener det ikke alligevel

Efter Ekstra Bladet gik ind i sagen oplyste Nordea, at kunder uden netbank alligevel ikke skal kontakte deres bankrådgiver for at opsige aftaler og betalingskonti. Kunderne skal altså se bort fra budskabet i brevet.

– Vi er rigtig kede af, at det her har givet anledning til utryghed hos nogle kunder. Jeg kan dog betrygge med, at dem, der hidtil har fået betalingsoversigter via almindelig post, også vil få det fremover, lover Maria Lindeberg, pressekonsulent i Nordea.

Hvad siger du til, at Ruth Smed oplever det som et forsøg på at skubbe hende og andre kunder ud af banken?

– Det er jeg ked af at høre, for det er bestemt ikke meningen. Det er brandærgerligt, at et uklart brev har givet hende den oplevelse, og det kan vi kun lære af.

Udsender I så et nyt brev, der forklarer de ældre, at de ikke skal være nervøse, for de er faktisk blevet nervøse?

– Det er ikke endeligt besluttet, men det overvejer vi, for vi ønsker ikke at kommunikere på en måde, der gør folk utrygge.

Der burde i brevet have stået det modsatte af, hvad der faktisk står. Hvorfor kan du så ikke love, I retter det?

– Det er klart, at det giver stof til eftertanke, når kunderne reagerer, og det kan også sagtens være, at vi gør det. Men jeg kan ikke love, hvordan og hvornår lige nu.

I tiltaler kunderne, også fru Smed, ’debitor i Betalingsservice.’ Er det en venlig og forståelig måde at tiltale kunderne?

- Brevet kunne være formuleret meget bedre, og vi kan altid blive bedre og tydeligere, når vi skriver breve til vores kunder.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Forbrug

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen