SMS Tip

Fanget af Thailands oprørere

Flere danskere er fortsat fanget på Thailands eksotiske øer på grund af oprørere, der spærrer lufthavnene

14:50 - 01. sep. 2008 | Pernille Christensen

Tip Ekstra Bladet

Kristina Sørensen og hendes kæreste kan ikke komme hjem fra ferieparadiset Phuket i Thailand. (Foto: AP)

- Uvisheden er meget stressende. Sådan utrykker Kristina Sørensen det, at hun på andet døgn er fanget på den thailandske ferieø Phuket.

Sammen med sin kæreste skulle hun være fløjet hjem til Danmark lørdag eftermiddag. Men parret sidder endnu i Thailand og venter på, at de kan komme væk fra turistparadiset.

- Jeg er ret frustreret, for vi har måttet klare det hele selv. Ingen har kontaktet os - hverken rejsebureau, forsikringsselskab eller flyselskabet. Vi har været fuldstændigt overladt til os selv, fortæller Kristina Sørensen til ekstrabladet.dk.

Det første, det strandede danske par gjorde, var at kontakte deres rejseforsikring - GoSafe, der er et internetbaseret rejsebureau under Gouda. Til trods for, at de på deres hjemmeside lover både service og tryghed, var der ingen hjælp at hente.

Tag i lufthavnen
- Det eneste, de sagde, var, at vi skulle tage ud til lufthavnen - stik imod det de lokale medier opfordrede til, siger Kristina Sørensen.

Derefter forsøgte hun at kontakte flyselskabet, ThaiAirways, men det var langt fra let at komme igennem på telefonen. Heller ikke et besøg på ThaiAirways' kontor kom der noget ud af.

- Da vi endelig kom igennem på telefonen lørdag, fortalte de, at lufthavnen var lukket. De opfordrede os til at finde et hotel nær lufthavnen, så vi kan blive fløjet hjem, når lufthavnen åbner igen, siger Kristina Sørensen, der altså selv hænger på udgifterne til de ekstra overnatninger i Thailand. For hos GoSafe er der ikke noget af komme efter rent økonomisk, fortæller direktør Jørgen Pedersen.

Force Majeure
- Det her er ikke et forsikringsanliggende. Det er en sag mellem flyselskabet og deres kunde. Når et flyselskab stiller et nyt fly til rådighed, så snart det er muligt, er det ikke noget vi skal blandes ind i. Det er en force majeure-situation i Thailand, og så må man selv afholde 'vente-udgifterne', siger han til ekstrabladet.dk.

Ifølge ThaiAirways kan Kristina Sørensen og hendes kæreste sætte sig ombord og flyve mod Bangkok mandag aften. Men de thailandske oprørere har varslet nye uroligheder, så før parret sidder i flyet, tør de ikke tro det.

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Ingen artikler

Annonce

Img