Forsiden lige nu: Forrygende Messi nedlagde Zaragoza
.tv lige nu: Paradise Hotel: Hjemme hos brystbomben Stina
Du får samme rejse over 40 procent billigere, hvis du køber den på den svenske hjemmeside frem for den dansk
16:00 - 04. jul. 2009 | Christine Brasch Andersen og Lisbeth Langwadt

Spar over 40 pct. på rejsen til skønne Mallorca. Løsningen finder du i Sverige, kun to klik her fra med pc-musen. (Foto: Henning Hjorth)
Her skal du lede
- Hvis du har fundet din drømmerejse eller bare leder efter den på apollorejser.dk,
så kig også forbi apollo.se.
- På samme måde kan der være penge at spare, hvis du foruden startour.dk
også tjekker den svenske søsterhjemmeside fritidsresor.se
Sådan gør du
1. Åbn to browservinduer. Gå ind på star-tour.dk på den ene og fritidsresor.se
på den anden. Siderne ligner hinanden til forveksling - kun sproget er
forskelligt.
2. Vælg udrejse fra København og indtast derefter hvor du vil rejse hen,
antallet af personer på rejsen, hvornår du vil af sted samt hvilket hotel,
du vil bo på.
3. Brug valutakurser.dk
til at omregne den svenske pris til danske kroner. Herefter kan du
sammenligne priserne.
4. Gør nøjagtig det samme med siderne apollorejser.dk og apollo.se
Betal omgående
- Siden efteråret har kursen på den svenske krone været ekstraordinært lav,
men ingen ved, hvornår den stiger igen.
- Hvis du allerede nu kigger efter vinterferie, er det en god idé at betale med det samme, hvis du køber på en svensk hjemmeside. Ellers risikerer du, at prisen på rejsen stiger, inden restbeløbet skal betales.
En uge for hele familien på Mallorca på hotel Hawaii Terrenova med afrejse 11.
juli fra Kastrup.
Pris på apollorejser.dk: 29.492 danske kroner.
Pris på apollo.se: 17.547 danske kroner.
Du sparer altså næsten 12.000 kroner, eller hvad der svarer til 41 procent,
hvis du køber den fuldstændig identiske rejse på den svenske frem for den
danske hjemmeside. Og dette eksempel står langt fra alene. Du kan spare
tusindvis af kroner på både Apollo og Star Tours svenske søstersider.
Ekstra billigt i år
- Tendensen er gammel, men den er blevet kraftigt forstærket af, at det er
blevet mere populært at gå på nettet. Og i år er gevinsten så yderligere
forstærket af, at den svenske krone er kraftigt devalueret, siger
administrerende direktør hos Apollo, Jan Lockhart.
På fritidsresor.se skal du betale 16.000 danske kroner for en uge på Rhodos for to voksne og to børn med afrejse 16. juli. Vælger du at bruge startour.dk til at booke samme rejse, skal du hoste op med 22.082 kroner. Altså 28 procent mere.
- Vi er nødt til at være ærlige omkring, at der kan være penge at spare, hvis man køber i Sverige. Det skyldes, at 25 procent af vores afgange fra Kastrup går til det svenske marked, så priserne er nødt til at passe til det marked, forklarer Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour, og tilføjer:
- Jeg er glad, så længe de sidder i vores fly, lige meget om de køber
billetten på den danske eller svenske hjemmeside.
Køb Skåne tilbage
Selv om de danske kunder bliver i koncernen, mærker rejsekonsulenterne i
Danmark, at der er mindre travlt end normalt.
- Det kan vi helt klart mærke - også selv om den svenske pris er justeret op i juli netop for at undgå, at alle kunderne bestiller i Sverige. Det vil være håbløst at bortforklare, siger Jan Lockhart.
Normalt udligner prisfordelene sig over 12 måneder, fordi det i andre perioder end sommerferien kan være en fordel for svenskerne at bestille på den danske hjemmeside. Men i år er det primært danskerne, der har fordelen til stor ærgrelse for de danske rejsebosser.
- Der er kun én måde at løse problemet på, og det er ved at købe Skåne tilbage, siger Jan Lockhart.
Klik her for at se, hvor billigt du kan rejse
Ny nedtur for Juventus 23:33, 21. mar
Zapatero: ETA nær sammenbrud 23:13, 21. mar
Røveri i Spar i Glostrup 22:55, 21. mar
Forrygende Messi nedlagde Zaragoza 22:53, 21. mar
Sparkede 13-årig halvt ihjel pga. sms 22:31, 21. mar
Caroline bukker sig i støvet for Jankovic 22:15, 21. mar
Danskerne bekymrer sig om vold og sygehuse 22:00, 21. mar
Sparkede 13-årig halvt ihjel pga. sms 22:31, 21. mar
Forrygende Messi nedlagde Zaragoza 22:53, 21. mar
Linses kjole viser masser af bryst 16:53, 21. mar
Amalie laver jo ikke andet end at sprede ben 10:28, 21. mar
RIGEST - Remee 13:29, 21. mar
Caroline bukker sig i støvet for Jankovic 22:15, 21. mar
RIG - Pernille Rosendahl 13:23, 21. mar
![]()
![]()
![]()