Persondata politik

Hold billig påskeferie i Danmark

Stor guide: Spotpriser på sommerhuse, vandlande, forlystelser og wellness- ophold i skolernes ferie

  • Vil du have masser af aktivitet til ungerne, er de forskellige vandlande et oplagt valgt i påsken, hvor priserne er lave. (Foto: Thomas Sjørup)
Vil du have masser af aktivitet til ungerne, er de forskellige vandlande et oplagt valgt i påsken, hvor priserne er lave. (Foto: Thomas Sjørup)
1 af 1
 

Påsken ligger i år i april, og det giver gode odds for lækkert forårsvejr herhjemme. Ekstra Bladet har derfor bedt forskellige udbydere give deres bedste tilbud på påskeferien. Og selv om alting tit er dyrest, når skolerne holder lukket, er der faktisk masser af tilbud på påskeferien i Danmark, hvad enten I er til sommerhus, vandland, sjov eller wellness.

– Ankommer du 4. eller 5. april og booker mindst fem dage, giver vi 400 kroner i påskerabat. Generelt fås sommerhuse ikke meget billigere end i påsken, siger salgs- og marketingkoordinator Maiken Osbæck Olsen fra i Dancenter og Danland .

– Priserne er op til 45 procent lavere end i højsæsonen i juli og august, siger Kathrine Højbjerg Christensen, Sales & Marketing Coordinator i Novasol.

I sommerhus for 1250 kr.
Der er masser af sommerhuse på tilbud til enhver pengepung. Sol og Strands sommerhuse kan fås med rabatter på mellem 10 og 40 procent i påskeugen. Og man kan f.eks. komme fire personer en uge i sommerhus ved Dageløkke på Langeland for under 1250 kroner gennem Novasol.

– Fordelen ved sommerhusudlejning er, at det er en ferieform, de fleste har råd til, siger Kathrine Højbjerg Christensen.


Sjovt for børnene
Vil du have masser af aktivitet til ungerne, er også vandlande og forlystelser rundt om i landet billige denne påske.

– Vores billigste ophold i påsken, hvor man ud over feriehus også har gratis adgang til Monkey Tonky Land og Aquadome, koster kun 4180 kroner for tre personer, fortæller Niels Feerup, direktør for salg og marketing i Lalandia, og fortsætter:

– Vi tror, vi får mange gæster til påske. Hvis vi spoler tilbage til tidligere krisetider, kan vi se på tallene, at folk typisk vælger storbyferien fra. Men de kommer stadig til os, for de vil gerne lave noget sjovt med børnene.



Passer på pengene
Du kan også kombinere sommerhus med sjov. Du får f.eks. 20 procent rabat på forskellige forlystelser i landet samt 25 procent på en familiebillet til Legoland, når du lejer feriebolig hos DanCenter eller i Danland.

Er du mere til ferie uden børn, kan du nyde påskesolen langt væk fra byens stress og jag på et wellness-ophold.

– Vi har på fornemmelsen, at flere danskere holder ferie herhjemme i år, fordi mange er lidt påpasselige med pengene. Så vi spår en god sæsonstart i påsken, siger Vibeke Hjorth Knudsen, receptionschef, Himmerland Golf & Country Club.

Her får man en overnatning med velkomstkurv, tre-retters menu, morgenbuffet og tre skønne behandlinger for godt 1500 kroner pr. mand.



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik