Rejser

Her er det billigst at holde påskeferie

I Thailand og Litauen er det halvt så dyrt at leve, som i Danmark, mens den dyreste ferie nok fås i Monaco

  • I Thailand er det meget billigt at leve i forhold til Danmark. (Foto: Vidler)
I Thailand er det meget billigt at leve i forhold til Danmark. (Foto: Vidler)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Alt efter hvor lang påskeferie du har, og hvor meget af den du vil bruge på transport, kan man sagtens finde et sted, hvor det meste fås til det halve af de danske priser.

I både Litauen og på Filippinerne er det halvt så dyrt at leve som i Danmark, viser Forex Banks ferieindeks.

Mens det er dyrt i Norden, er det østpå, man skal rejse, hvis man vil have en forholdsvis billig ferie. Ud over Litauen kan man leve for det halve i både Polen og Slovakiet i forhold til Danmark.

- Leveomkostningerne er lavere her end i resten af Europa. Derfor kan man få en meget billig ferie østpå, idet de halverede leveomkostninger ofte kan finansiere transportomkostninger og lignende, siger nationschef hos Forex Bank, Joakim Husted.

Rejser man endnu længere østpå, kan man også i Thailand og Filippinerne klare sig for under halv pris sammenlignet med i Danmark.

Er det derimod ikke pengepungens tykkelse, man skeler til, så er det måske Monaco, man skal tage til i påsken. Det lille fyrstedømme er det dyreste land at opholde sig i på indekset.

Den lille stat, hvor indbyggerne ikke betaler indkomstskat, tiltrækker jetsettere, som sætter levestandarden med deres glamourøse livsstil. I Monaco er ferieomkostningerne 144 procent sammenlignet med Danmark.

Også Norge og Schweiz er som sædvanligt dyrere end Danmark, og også Sverige har sneget sig op over Danmark. Ifølge Joakim Husted er årsagen, at den svenske krone er blevet stærkere de seneste år:

- Tidligere rejste mange danskere jo over sundet for at handle billigt, men det er desværre ikke helt så billigt for danskerne at tage til Sverige længere, siger han og fortsætter:

- Vil man have en billig ferie tæt på, kan man i stedet tage til vores anden nabo, Tyskland, hvor leveomkostningerne kun er på 73 procent sammenlignet med Danmark.

[

Tag østpå, hvis du vil have en billig ferie. Her følger Forex Banks ferieindeks over, hvad det koster at tage på ferie rundt i verden i forhold til leveomkostningerne i Danmark, der har indeks 100.

* Monaco: indeks 144

* Norge: 127

* Schweiz: 123

* Sverige: 102

* Danmark: 100

* Finland: 96

* Italien: 91

* Holland: 90

* Frankrig: 84

* Grækenland: 74

* Spanien: 71

* Tyrkiet: 70

* Kina: 65

* Portugal: 62

* Egypten: 52

* Polen: 49

* Slovakiet: 49

* Thailand: 49

* Filippinerne: 46

* Litauen: 43

Kilde: Fores Bank.

]

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik