Forsiden lige nu: Bil pløjer ind i fortorvscafé
.tv lige nu: Varmen fortsætter - 27 grader i dag
Er du ikke til terrorangreb og kidnapning på din ferie, så bør du holde dig væk fra disse ti rejsemål, der anses for verdens farligste
10:37 - 21. jan. 2008 | Pernille Christensen

En ferie-oplevelse hvis turen går til Somalia. (Foto: AP)
De farligste rejsemål i verden
1. Somalia
2. Irak
3. Afghanistan
4. Haiti
5. Pakistan
6. Sudan
7. Demokratiske Republik Congo
8. Libanon
9. Zimbabwe
10. Palæstinensiske områder (Gazastriben)
Kilde: Forbes

En sightseing i Bagdads gader. (Foto: AP)
Er Tenerife for kedelig og har du været på Mallorca syv gange før, så er du måske på udkig efter en spændende sommerferie i år? Men inden du bestiller din rejse, så skal du måske overveje, hvor meget spænding du vil have – og om du er villig til at sætte livet på spil.
Magasinet Forbes har med hjælp fra to konsulentfirmaer inden for sikkerhed udarbejdet en liste over verdens farligste rejsemål anno 2008.
Ifølge amerikanske Jet Intelligent Risks Systems og Control Risks fra Storbritannien er det især Mellemøsten og dele af Afrika, man skal holde sig fra, hvis man vil undgår terror, kidnapning og selvmordsbombere under sin rejse. Det er netop disse faktorer, der udgør den største fare i disse tider.
Nummer et er Somalia
Verdens absolut farligste destination ifølge listen er i øjeblikket Somalia.
Her regerer lokale krigsherrer, der er bortførelser, narkotikaproblemer,
bombesprængninger og masser af miner. Udlændinge regnes for at være særligt
udsatte. Vælger man at rejse til landet via søvejen, risikerer man at blive
overfaldet af pirater, sådan som det sket for fem danske søfolk i efteråret.
De fem besætningsmedlemmer blev holdt fanget af pirater i 82 dage på Danica
White.
Situationen i landet er så alvorlig, at Udenrigsministeriet i Danmark fraråder alle rejser til Somalia. Samtidig opfordres alle danskere i Somalia til at forlade landet hurtigst muligt.
Måske ikke så overraskende er Irak nummer to på listen. Her er bombeattentater hverdagskost, og også her er udlændinge i stor fare for at blive bortført eller skudt. Også Irak fraråder Udenrigsministeriet danskere at rejser til. Gør man det alligevel, bør man sikre sig professionel beskyttelse, lyder rådet.
Taliban og al-Qaeda
Afghanistan ligger på tredjepladsen. Her er Taliban og al-Qaeda i åben krig
med de udenlandske soldater, og bomber sprænger dagligt. Udlændinge
risikerer at blive bortført.
I Haiti på fjerdepladsen er lov og orden brudt sammen, og der er stor risiko for orkaner.
Pakistan, som kommer ind som nummer fem, er præget at stor politisk ustabilitet, der er jævnligt bombeattentater og anden terror. Regeringshæren er i åben krig med væbnede islamiske fundamentalister.
I Sudan på sjettepladsen er der omfattende sikkerhedsproblemer på grund af konflikten med Darfur.
Demokratisk Republik Congo på syvendepladsen bør undgås, fordi borgerkrigen, der formelt sluttede i 2003, stadig ulmer, og fordi der er omfattende kriminalitet.
Libanon, der er nummer otte, bør man holde sig fra på grund af politisk ustabilitet, som truer med at udvikle sig til de væbnede opgør, der tidligere har været imellem de forskellige grupper i landet.
Mugabe styrer
I Zimbabwe på niende pladsen er der omfattende fattigdom, præsident Robert
Mugabes styre er isoleret af Vesten, og der er udbredt antipati imod
vesterlændinge.
Nummer ti på listen er de palæstinensiske områder, specielt Gazastriben, hvor Hamas erobrede kontrollen for godt et halvt år siden. Her er der daglige israelske angreb, og vesterlændinge er før bortført i Gaza.
Selv om der er mange farer derude i den store verden, så mener Johan Selle fra Jet Intelligent Risks Systems ikke, at det er værre nu end tidligere.
- Jeg tror ikke, at verden er hverken mere eller mindre farlig i dag, men der er særlige trusler, der er mere hyppige nu end tidligere, siger han.
Hvis du er af den modige type, så kan du selv tjekke, hvor farligt dit næste rejsemål er Udenrigsministeriets hjemmeside.
Serbien raser: Kosovo må spille landskampe 18:43, 22. maj
Stor guide til de danske musikfestivaler! 18:37, 22. maj
Bedrager klædte sig ud som sin døde mor 18:28, 22. maj
Lars J.: Vi starter fra nul 18:27, 22. maj
Melgaard: Vi skal da ha' OL-medaljer 18:18, 22. maj
Arbejdsgiver: Reformer skal gennemføres nu 18:16, 22. maj
Rapport: Breivik er fyldt med løgn 18:16, 22. maj
Bil pløjer ind i fortorvscafé 16:53, 22. maj
Bar' lækker: Hun er verdens hotteste! 16:56, 22. maj
Kraftig brand i etageejendom i Esbjerg 17:13, 22. maj
Sådan hilses bøsser velkommen i Ukraine 14:12, 22. maj
Prinsens frække kæreste i vovet kjole 15:14, 22. maj
TV: Mand nær torpederet af bildæk i Vanløse 12:17, 22. maj
Kærester - og søskende? 09:19, 22. maj
![]()
![]()