SMS Tip

Vejret i dag:
-8°

Plej kærligheden i Europa

Du kan stadig nå at arrangere en valentinsdag-rejse så du kan overraske kæresten, konen eller manden på torsdag

10:16 - 11. feb. 2008 | Frederik Bjerre Andersen, June Thomsen

null

Romantikken trives i Paris. (Foto: AP)

Februar er en trist tid, så hvorfor ikke rive et par dage ud af kalenderen og tage på en romantisk smuttur ud i Europa.

Planlæg det hele bag konens, kærestens eller elskerens ryg. Pak kufferten i det skjulte. Og gør så klar til at give ham/hende en valentinsdag-overraskelse, der vil blive husket.

Er du hurtig, er der stadig masser af tilbud til romantiske destinationer i Europa. Sterling lokker med et tilbud, der er svært at ignorere: Rejs to til én persons pris. Selskabet sætter 300.000 billetter til salg til mere end 40 destinationer i Europa, og for mindre end tusind kroner kan I komme til at slentre hånd i hånd i byernes by, Paris.

Tilbudet gælder også hotelovernatninger, hvor I kan overnatte to nætter og betale for en. Der er dog tale om et kampagne-tilbud med begrænset antal pladser.

Køb billet den 14.
Internetrejsebureauet Travellink fejrer valentinsdag med tilbud til Venedig, romantikkens hovedstad. Også lavprisselskaberne har flybilletter og destinationer til yderst kærlighedsvenlige priser.

Passer en februar-rejse ikke ind i planerne, kan du til gengæld købe en rejse til en fordelagtig pris valentinsdag, den 14. februar, hos det islandske flyselskab Icelandair. Selskabet flyver både til Reykjavik og en stribe nordamerikanske destinationer.

Ekstra Bladet serverer her på siden en liste over de billigste flybilletter på et sølvfad. Hvordan I tilbringer nætterne, må I selv planlægge jer ud af.

Verdens bedste valentins dag
Hvis kærligheden skal blomstre, er det en god idé at give en buket på valentinsdag , 14. februar. Og der er ingen tvivl: Det skal være roser.

Det mener over 1400 brugerne på ekstrabladet.dk, der har givet deres bud på den perfekte valentinsdag – den amerikanske romance-dag, som blomsterhandleren og chokoladebutikken har importeret til Danmark.

Afstemningen viser også, at selv om mange foretrækker at være hjemme med deres hjertes udkårne, så er Paris et sikkert hit. Mere end hver tredje læser peger på byen som aldeles valentinsdag -egnet. Derimod er Wien slet ikke sagen.

Blærerøven Mads Christensen har selv friet til sin kone på valentinsdag . Men han er ikke udelt tilhænger af traditionen.

– Valentine’s day er da en god dag at købe blomster og chokolade til konen, siger han, men mener, at man langt bedre kan vise sin kærlighed uden de røde roser.

Frygtelig valentins dag
I tager til Wien, hvor du overrasker din udkårne med et bundt knaldgule solsikker. Herefter inviterer du på vegetar-restaurant og bestiller øl eller kakao til det grønne måltid. Sørg for, at der er Guns N’ Roses eller Nik & Jay i luften sammen med amorinerne. Og husk: hele arrangementet er minutiøst aftalt hjemmefra.

Fantastisk valentins dag
Du overrasker og overrumpler din udkårne med to billetter til Paris. Vel ankommet til den franske hovedstad overrækker du hende en buket røde roser og inviterer på restaurant. Menuen indeholder lige dele champagne og kødret – og i baggrunden crooner Frank Sinatra stilfuldt.

– Vi skal blive bedre til at vise, at vi holder af hinanden. Manden kan lave morgenmad på sengen og sige ’jeg elsker dig’ til konen.

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Annonce

Img