SMS Tip

Vejret i dag:
-11°

Drop slankekuren og tab dig

Småt er godt: Ny sundhedsportal flytter fokus fra opslidende slankekure og slavisk vægtkontrol til små, men virkningsfulde vaneændringer

06:34 - 02. jan. 2010 | Rikke Jung Rasmussen

null

Anderledes slankekoncept kan hjælpe dig til at tabe de unødvendige kilo.

Om smaaskridt.dk
Portalen har både en betalingsdel og en gratis del. De informationer, der er frit tilgængelige for alle, er blandt andet en række små tips, artikler samt adgang til et nyhedsbrev.

Et medlemskab giver dig til gengæld adgang til et elektronisk system, hvor du kan hente individuel vejledning. Du kan oprette din egen profil og chatte med andre brugere. Som medlem får du desuden adgang til en række madopskrifter.

Det koster 99 kroner for et abonnement i en måned, 149 kroner for tre måneder, 249 kroner for et halvt år og 449 kroner for et helt år.

På baggrund af eksperterfaringer har systemet i forvejen kategoriseret en lang række virkningsfulde skridt.

Ud fra din personlige profil foreslår systemet små, men enkle skridt til et sundere liv. Via e-mails bliver du mindet om, hvilke ’skridt’, du har besluttet at følge. Det kan være at gå en tur hver dag, at drikke light-sodavand, spise mindre fedtstof på brødet eller at vælge magert kød frem for fedtholdigt.

Du er samtidig din egen ekspert og kan godkende eller dumpe de skridt, der virker for netop dig.

Systemet giver dig samtidig adgang til en brevkasse, hvor du kan få gode råd og vejledning af Per Brændgaard. Samtidig er der mulighed for at blogge med andre brugere og udveksle erfaringer.

Læs mere på smaaskridt.dk.

Om Per Brændgaard
- Kandidatuddannelse i human ernæring fra Københavns Universitet.
- Har fra 2007 været selvstændig sundhedsvejleder, har arrangeret en lang række foredrag om sund kost, skriver artikler til I Form, Samvirke og Ekstra Bladet.
- Var med til at udarbejde den nye kliniske vejledning for almen lægepraksis om behandling af overvægt hos voksne for Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin.
- Manuskript-udvikler til bogen 'Små skridt til vægttab - der holder' for Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning fra 2009.

Er du én af de mange, hvis nytårsforsæt er at tabe dig? Og mangler du inspiration til, hvordan du får et sundere og slankere liv? Så læs med her.

Ekstra Bladet lancerer i samarbejde med ernæringsekspert og sundhedsvejleder Per Brændgaard en ny sundhedsportal, som skræddersyer et slankeprogram til den enkelte.

Slut med yoyo -vægt
Programmet går i al sin enkelhed ud på gradvist og med små ændringer i hverdagen at omlægge usunde vaner til mere sunde. Væk er alle tanker om opslidende slankekure, som får vægten til at svinge som en energisk yoyo.

- Det er en udbredt myte, at man kan kontrollere sin vægt. Det kan man ikke, og forsøger man sig alligevel med lynkure, vil man typisk opleve, at kiloene hurtigt kommer på igen. Det eneste, man kan ændre, er sine vaner og livsstil, understreger Per Brændgaard.

Små, effektive skridt
Han har gennem sit arbejde som sundhedsvejleder ofte set, hvordan slankekure er en stor fiasko. Blandt andet derfor har han udviklet Små Skridt metoden, som gennem årene har fået flere og flere tilhængere.

- Små skridt er det, som for den enkelte opleves som meget små ændringer, men som samtidig har stor fysisk virkning. Det kan være at drikke light sodavand i stedet for almindelig sodavand, skifte letmælk ud med minimælk eller at sænke alkoholforbruget, forklarer ernæringseksperten.

Per Brændgaard tilføjer, at der ikke er tale om nogen mirakelkur.

- Man skal ikke gøre sig forhåbninger om at smide ti kilo på ti uger. Sådan fungerer det ikke. Men på et år kan man dog sagtens tabe sig fem kilo eller mere - alt afhængigt af, hvor mange små skridt, man tager, uddyber han.

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:
Ingen artikler

Annonce

  • Små Skridt - i samarbejde med Ekstra Bladet

Små Skridt er et sundheds- og slankekoncept, hvor du selv laver små ændringer i dine nuværende vaner, så du bliver sundere og slankere. Metoden giver varigt vægttab og sundere livsstil.

Som medlem af SmaaSkridt.dk får du en personlig profil og individuel vejledning.

Ekstra Bladet driver sitet ekstrabladet.dk/smaaskridt i samarbejde med Smaaskridt.dk.

Annonce

Img