Stress ned og tab dig

Det er lettere at tabe sig og leve sundt, når man undgår stress. Spisetrangen bliver nemlig større, når man er stresset

08:04 - 20. mar. 2010 | Per Brændgaard, smaaskridt.dk

Stress gør, at du lettere tager på og har sværere ved at tabe dig.

Stress øger trangen til at spise i det hele taget og i særdeleshed til at spise mad med højt indhold af hurtigt optagelige kulhydrater og fedt som f.eks. chokolade. Denne trang er på en måde hensigtsmæssig.

Overspisning - især overspisning af fedt og hurtige kulhydrater - sænker stressniveauet her og nu i krop og hjerne.

Men det giver også bivirkninger i form af ekstra kalorier og kilo.

Se om det er noget for dig: Prøv Små Skridt gratis et døgn

Mad-stress
Mad-stress opstår, når vi uden ordentlig grund gør bestemte madvarer forbudte eller anstrenger os for at spise på en måde, der er meget anderledes end den måde, vi plejer at spise på.

F.eks. ved at gå på slankekur eller følge en særlig diætplan.

Det går helt galt, når vi gør den mad forbudt, som vi tidligere har spist meget af, fordi den har hjulpet os til at stress nede. F.eks. chokolade, slik, kage, kiks, is og chips. Når vi gør mad, som vi har en stærk lyst til, forbudt, så stiger trangen til at spise netop det. Og når vi så gør det, så fører det til en masse negative tanker, der gør os endnu mere stressede og giver os endnu større trang til at spise det.

Vægttab og ændring af livsstil er ikke en krig, der skal vindes. Accept, forståelse og egenomsorg er vejen frem.

Derfor feder stress
Du overspiser
Stress øger din spisetrang, så du generelt spiser mere, end du har brug for. Overspisning øger aktiviteten i det afslappende nervesystem. Det giver den velkendte 'ahh'-fornemmelse, efter man virkelig har spist igennem.

Du trøstespiser
Stress øger specifikt din trang til at spise mad med hurtigt optagelige kulhydrater, lavt indhold af protein og højt indhold af fedt, f.eks. søde sager, chips og junkfood. Det skyldes dels nogle biologiske virkninger af disse madvarer, bl.a. øget indhold af signalstoffet serotonin i hjernen, og dels bestemte madvarers psykologiske betydning, måske fik vi slik som børn, når vi var kede af det.

Du drikker alkohol
Stress giver hos nogen trang til at drikke alkohol. Alkohol bedøver hjernen, så man i et stykke tid ikke mærker, at man er stresset. Alkohol giver samtidig en masse flydende kalorier.

Du doper dig
Stress øger trangen til at indtage stimulanser, der giver energi til at knokle videre, selvom kroppen skriger efter hvile og søvn. Det kan f.eks. være kaffe, ofte med mælk og sukker, energidrikke, som ofte er sprængfyldt med sukker samt slik og chokolade.

Du sover for lidt
Stress i sig selv - og kombineret med den forøgede indtagelse af koffein og/eller alkohol - gør det sværere at sove godt og nok om natten. Mangel på søvn skaber koks i appetithormonerne og sænker overskuddet til motion.

Du mangler overskud
Stress - eller det der giver dig stress - sænker dit mentale overskud til at ændre på dine mad- og motionsvaner. Stress øger ligefrem trangen til at vende tilbage til velkendt, tryg adfærd.

Fedtet sætter sig omkring taljen
Langvarig stress øger kroppens tendens til at deponere fedt det farlige sted omkring taljen. Især inde omkring organerne.