Indlæser...

Usund livsstil giver mænd blodpropper

Blodpropper rammer i højere grad mænd tidligere i livet end kvinder, fordi de unge mænd lever livet farligt og temmelig usundt

13:13, 30. apr 2008 | Ritzau /kup!

Annonce

Den fede livsstil sætter sine spor og giver især mænd blodpropper. (Foto: Colourbox)
Den fede livsstil sætter sine spor og giver især mænd blodpropper. (Foto: Colourbox)

De ni faktorer, som ifølge det internationale Interheart Studie er årsag til mere end 95 procent af alle tilfælde af blodprop i hjertet blandt både mænd og kvinder overalt i verden:

- Rygning.
- Forhøjet kolesterol i blodet.
- Forhøjet blodtryk.
- Diabetes.
- Fedme på maven - også kaldet æblefacon.
- Stress.
- Ingen frugt og grønt dagligt.
- Ingen motion dagligt.
- Et moderat alkoholforbrug på tre-fire genstande om ugen kan beskytte mod blodprop i hjertet.

Annonce

Mænd rammes af blodprop i hjertet tidligere end kvinder, fordi mændene lever usundt. Ikke fordi kvinderne er beskyttet imod blodpropper af kønshormonet østrogen. Det viser et canadisk studie.

Generelt rammes kvinder af en blodprop 10 år senere end mænd, og hidtil har man troet, at det netop var østrogenerne, der naturligt beskyttede kvinderne imod blodpropper.

Men det er de unge mænds usunde livsstil med cigaretter, fed mad og alkohol, der øger deres risiko for at få en blodprop, inden de fylder 60 år.

Kvinder, som har levet lige så usundt som mændene, har lige så høj risiko for at få en tidlig blodprop i hjertet som mændene.

Formanden for Hjerteforeningen, overlæge Peter Clemmensen, siger, at undersøgelsen er særligt relevant for kvinder.

- Kvinderne i Danmark vælger mere end noget andet sted i verden en livsstil, som minder om mændenes, siger Peter Clemmensen.

Annonce