Indlæser...

Kendte om deres kræft

Det kræver sin mand - eller kvinde at blive ramt af kræft. Det kan både Suzanna Bjerrehuus, Brian Holm og Sara Bro skrive under på

13:46, 15. sep 2008 | Lisbeth Langwadt, Marie Lade, Cordelia Weber

Annonce

Suzanne Bjerrehuus fik kræft i 1995. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Suzanne Bjerrehuus fik kræft i 1995. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

Annonce
34-årige Sara Bro, der er radiovært på P3, fik konstateret brystkræft i 2001.

- Jeg opdagede knuden, men lægerne sagde, at den var godartet. Alligevel valgte jeg at få den fjernet, siger hun.

Og det var heldigt, for det viste sig, at det var en kræftknude.

- Jeg har mødt både gode og dårlige læger på alle Rigshospitalets afdelinger. Men der var en stresset stemning, så jeg valgte at blive overflyttet til Herlev Hospital.

Sara Bro fik at vide, at hun kun skulle gå til kontrol fem år, men det mente hun ikke kunne passe, fordi brystkræft hos kvinder kan vende tilbage i op til ti år efter overstået behandling.

Hun undersøgte en masse om emnet og fandt ud af, at man i USA anbefaler unge at blive tjekket hvert år resten af livet. Det har Sara Bro aftalt med Herlev Hospital, at hun også skal.

- Mit bedste råd til kræftpatienter er, at de selv skal holde øje med, hvilke hospitaler der er gode, for der er ingen, som hjælper med det. Lægerne tør ikke fortælle, hvor man får den bedste behandling, så man skal selv undersøge alt. PR-foto


Suzanne Bjerrehuus, 60, var meget ked af rengøringen og hygiejnen på Rigshospitalet, da hun var indlagt med kræft i svælget tilbage i 1995.

- Når man er så syg, som jeg var, så bor man på hospitalet, og det betyder meget, at der er rent.

- Når personalet og de besøgende ikke husker de mest simple ting som at vaske hænder, giver det en dårlig oplevelse.

- Jeg kan huske, at jeg undrede mig over, hvorfor sygeplejerskerne ikke vaskede hænder mellem hver patient. Det er jo en af de største smittespredere, og så synes jeg også, det var forkert, at besøgende ikke skulle have plastik om fødderne, så de ikke slæbte skidt ind på stuen.

Personalet var utroligt søde
Suzanne Bjerrehuus synes også, det var hårdt, at strålekanonerne ofte var i stykker, når hun skulle i behandling:

- Så blev jeg flyttet frem og tilbage, og der blev hele tiden vendt op og ned på tiderne for, hvornår jeg skulle stråles.

Men Suzanne Bjerrehuus hun husker også tilbage på sit behandlingsforløb med varme tanker:

- Personalet på Rigshospitalet var utroligt søde og rare. Uden dem var jeg aldrig kommet igennem sygdommen, som jeg gjorde.


Tidligere cykelrytter Brian Holm, 46, fik konstateret kræft i tyktarmen i 2004.

- Jeg havde et virkelig godt behandlingsforløb, og det var takket være lægerne på Bispebjerg, der var utrolig dygtige. De vidste nærmest, hvordan jeg havde det, før jeg selv gjorde, siger Brian Holm.

Hans bror havde gjort meget for at tjekke både hospitaler og læger på forhånd, så de vidste, hvor behandlingen var bedst.

- Det er med læger ligesom med mekanikere, der er forskel på, hvem der er gode til at lave hvad. Og det skal man vide som patient. Det er sgu forskellen mellem liv og død, når man står i den situation. Jeg vil opfordre alle til at tjekke både læger, specialister og hospital på forhånd, siger Brian Holm.

Annonce