Indlæser...

Dovne får ikke demens

Det er vigtigt ikke at stresse, tage den med ro og have et godt socialt liv for at undgå den frygtede sygdom demens. Det viser en ny undersøgelse

06:21, 21. jan 2009 | Dorthea Dittmer

Selvom mange ikke ser positivt på personlige egenskaber så som, dovenskab, træghed og tung i bagen, kan disse faktorer faktisk være med til at redde mennesker fra den forfærdelige sygdom demens.

Det er forskere ved Karolinska Instituttet i Sverige, som har fundet ligheder mellem folks personlighed og tilfælde af demens, skriver BBC News.

500 ældre mennesker over 78 år har udfyldt skemaer om deres personlighed. Og forskernes resultat var tydeligt. De rolige, tilbagelænede og afslappede ældre, med et velfungerende men absolut ikke stressende socialt liv havde 50 procent mindre risiko for at blive ramt at sygdommen.

En glædelig nyhed mener Dr Hui-Xin Wang fra Karolinska Instituttet, for nu kan man tage fat tidligt og sørge for at indelukkede ældre får et socialt liv og sørge for, at de ældre ikke får stress.

Annonce