Indlæser...

Passiv rygning giver Alzheimers

Risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom stiger med op til 44 procent for ikke-rygere, der er udsat for passiv rygning

09:19, 13. feb 2009 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

Andre menneskers røg kan gøre dig syg, viser undersøgelse. (Foto: Thomas Borberg)
Andre menneskers røg kan gøre dig syg, viser undersøgelse. (Foto: Thomas Borberg)

Annonce

For første gang er det blevet påvist, at andre menneskers røg kan udløse Alzheimers sygdom hos passive rygere. Hos de mest udsatte er risikoen for at udvikle sygdommen øget med 44 procent, skriver Daily Mail.

Forskerhold på Cambridge Universitet og Peninsula Medical School i Exeter undersøgte 4,800 forsøgspersoner i alderen 50 og over.

De målte først indholdet af cotinin, der er en indikator for nikotinpåvirkning, i forsøgspersonernes spyt. Derefter gennemgik forsøgspersonerne en række kognitive test for at se, hvor godt deres hjerne fungerede.

Tendensen var klar: Jo mere passiv rygning, jo større risiko for Alzheimers, skriver Daily Mail.

Mens det er ny viden, at passiv rygning er en risikofaktor for Alzheimers, har det længe været kendt, at rygere har en højere risiko for at udvikle sygdommen:

En undersøgelse fra 2007 viste, at rygere har 50 procent større risiko for at udvikle Alzheimers og demens end jævnaldrende ikke-rygere.

Annonce