SMS Tip

Vejret i dag:

De kloge lever længst

Scorer du højt på intelligenstest, så har du også høj sandsynlighed for at få et langt liv. Mindre intelligente mennesker er mere syge, viser statistik

16:25 - 18. mar. 2009 | Nanna Louise Teckemeier

Albert Einstein døde i 1955 i en alder af 76 - måske kunne han takke sin høje IQ for sit lange liv. (Foto: AP)

Fakta om intelligenskvotient

Intelligenskvotient, ofte forkortet til IQ, er et tal, der beskriver en persons generelle intelligens. Man finder sin intelligenskvotient ved at tage en test, hvor man skal løse forskellige opgaver ved hjælp af logisk tænkning.

Den mest almindelige intelligenskvotient er, pr. definition 100, og en normalt begavet person vil have en IQ der ligger mellem 90 og 110.

De klogeste, med en IQ over 130, kan blive optaget i kloge-klubben Mensa.

Det kan godt være, at heldet følger de tossede - men det er de kloge, der lever længst:

Mennesker med en høj intelligenskvotient har lavere risiko for at dø af hjertekarsygdom, cancer og ulykker, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

De kloge mennesker har også en lavere sygelighed og lavere risiko for at udvikle depression, angst, post-traumatisk stress syndrom, alkoholisme, og diabetes end mennesker med en mere beskeden begavelse.

Tallene er baseret på en undersøgelse, udarbejdet af blandt andre Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, hvor en gruppe amerikanske mænd blev fulgt fra de var i slutningen af 30'erne til de var i 50'erne.

Selv en relativt lille forskel i intelligenskvotient gør en stor forskel for den forventede livslængde: En ulempe på bare 15 points i IQ er forbundet med en 197 procents overrisiko for at dø, skriver SI.

Kloge lever sundt
Grunden til, at de kloges tilsyneladende er udstyret med et jernhelbred, skal størstendels findes i den livsstil og de fordele, som en høj intelligens medfører, mener forskerne bag undersøgelsen:

'Personer med en højere IQ er mindre udsatte for helbredsskadende risikofaktorer som rygning og overvægt, har længere uddannelser og højere husstandsindkomster', hedder det.

Selv når der er justeret for socio-økonomiske faktorer er der dog en forskel i dødelighed og sygelighed på 24 procent for hver 15 points udsving i intelligenskvotienten, som ikke umiddelbart kan forklares.

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Annonce

Annonce

Img