Indlæser...

Endnu flere fede i 2020

Dårlige kostvaner og for lidt motion vil få antallet af svært overvægtige til at blive ved med at stige, viser ny fremskrivning

11:58, 22. apr 2009 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

Det stigende antal svært overvægtige i befolkningen kan for størstedelens vedkommende tilskrives dårlig kost. (Foto: Colourbox.com)
Det stigende antal svært overvægtige i befolkningen kan for størstedelens vedkommende tilskrives dårlig kost. (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Antallet af svært overvægtige danskere vil stige markant i løbet af de næste ti år, hvis danskerne ikke lægger deres kost- og motionsvaner om.

Det vurderer Statens Institut for Folkesundhed (SIF), efter at have lavet en fremskrivning baseret på udviklingen indtil nu.

Hver femte for fed
Andelen af fede mænd, som i 1987 lå på 6,2 procent, vil i 2020 være steget til 15,7 procent, forudser SIF. Der vil også komme flere overvægtige blandt kvinderne, men andelen er mindre end hos mændene, skriver SIF i en pressemeddelse.

Ifølge SIF kan det ikke afvises, at der er genetiske faktorer som bidrager til overvægt, men størstedelen af stigningen skyldes for meget fed kost kombineret med for lidt motion.

Dør to-tre år tidligere
Fremskrivningen er lavet for at følge op på rapporten 'Vi kan leve længere og sundere' som Forebyggelseskommissionen offentliggjorde i går.

I gennemsnit dør en svært overvægtig to til tre år tidligere end en normalvægtig, skriver SIF.

Annonce