Indlæser...

Børn omgivet af skadelige stoffer

Stofferne er forbudt i legetøj, men masser af produkter i børns hverdag er spækket med skadelige ftalater

08:00, 21. jun 2009 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

Læderjakken her var en af testens 'topscorere' med et højt indhold af den bevist skadelige ftalat DEHP. (Foto: Institut for Miljø og Sundhed)
Læderjakken her var en af testens 'topscorere' med et højt indhold af den bevist skadelige ftalat DEHP. (Foto: Institut for Miljø og Sundhed)
Den klare voksdug af PVC indeholdt også ftalater. Det er et problem, fordi børnene får ftalaterne i kroppen hvis de spilder mad på voksdugen, som de bagefter spiser. (Foto: Informationscenter for Miljø og Sundhed)
Den klare voksdug af PVC indeholdt også ftalater. Det er et problem, fordi børnene får ftalaterne i kroppen hvis de spilder mad på voksdugen, som de bagefter spiser. (Foto: Informationscenter for Miljø og Sundhed)

Hvad er ftalater?

Ftalater er kemikalier, der anvendes som blødgørere i plastmaterialet PVC (polyvinylklorid).

Stofferne er i dag helt forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år.

I legetøj til børn under 14 år, er tre af ftalaterne (DBP, BBP, og DEHP) forbudt, mens yderligere tre (DnOP, DINP og DIDP) er forbudt i legetøj, børn kan komme i munden.

Ftalaterne bliver langsomt udskilt fra de plastprodukter, hvor de bliver brugt. Hvis børn sutter eller tygger på plastikken, får de de kemiske stoffer ind i kroppen.

Nogle ftalater er helt sikkert hormonforstyrrende, mens andre blot er under mistanke. De hormonforstyrrende stoffer ødelægger mennesker og dyrs hormonbalance og kan ødelægge reproduktionsevnen.

(Kilde: Miljø og Sundhed)

Hvordan undgår jeg ftalater?

Drop PVC-produkter

Undersøg om der på produktet står, at det indeholder PVC (polyvinylklorid). Står der ikke noget kan du spørge i butikken eller direkte hos forhandleren eller producenten.

Vælg produkter af andre materialer end blød PVC.

Spørg producenten

Producenter har pligt til at oplyse om deres produkt indeholder DEHP, DBP og BBP - de tre ftalater, som er forbudt for børn under 14 - indenfor 45 dage. Du har derfor mulighed for at kontakte producenten og spørge, hvis du er i tvivl.

Undgå tøj med tryk

Køb tekstiler uden plasttryk. Plasttrykket er ofte lavet af PVC, som kan være blødgjort med ftalater.

Kunstlæder, som bruges til for eksempel børnetøj og møbler, kan også være lavet af PVC og indeholde ftalater.

Køb miljømærket

Tøj mærket med de officielle miljømærker ('Svanen' og 'Blomsten') må ikke indeholde PVC, og de er derfor fri for ftalater.

Du kan se hele testen og få flere gode råd om at undgå ftalater på hjemmesiden www.miljoeogsundhed.dk.

(Kilde: Miljø og Sundhed)

Hvad ødelægger ftalaterne?

Når hormonerne bliver forstyrret, påvirker det en lange række processer i vores kroppe. For eksempel hvornår børn og unge kommer i puberteten. Det har også indflydelse på fertiliteten.

Derudover mistænkes stofferne for at kunne fremkalde visse former for kræft og give misdannede kønsorganer.

Fostre og børn er særligt modtagelige overfor de skadelige stoffer, mens påvirkningen bliver mindre senere i livet.

(Kilde: Miljø og Sundhed)

Annonce

Annonce

Hormonforstyrrende stoffer, som er så skadelige at de er forbudt i legetøj, findes i vid udstrækning i produkter, som børn kommer i kontakt med hver dag.

Det konkluderer Informatinscenter for Miljø og Sundhed, IMS, efter at have testet produkter købt i billigbutikker, boghandler og tøjbutikker.

De fandt hormonforstyrrende ftalater, kemikalier der bruges til at blødgøre PVC, i otte ud af ni testede PVC-produkter: Blandt andet en voksdug, en børnejakke, en dækkeserviet og et sæt refleksbrikker.

- Det er stoffer, som er så problematiske, at de er forbudt i legetøj. Problemet er, at der er rigtig mange produkter, som ikke hører under definitionen legetøj, som børn leger med og kommer i kontakt med. Det er noget, man som forældre skal være opmærksom på, siger Rikke Bille fra IMS.

Se hele testen her

Ødelagte kønsorganer
Undersøgelsen kommer efter en ekspertgruppe samlet af Miljøministeriet tidligere på ugen slog fast med syvtommersøm, at der er grund til at være bekymret over de hormonforstyrrende kemikalier, vi kommer i kontakt med hver dag.

Blandt hormonforstyrrernes 'bivirkningerne' er piger, der kommer i puberteten i otteårsalderen, drenge med misdannede kønsorganer og mænd med dårlig sædkvalitet, advarer forskerne.

Selv om produkterne hver for sig kun indeholder minimale mængder af de hormonforstyrrende stofferer, så kommer vi hver dag i kontakt med så mange produkter, at den samlede 'cocktaileffekt' bliver meget håndgribelig.

- De her produkter indeholder nogle stoffer, som vi ved er hormonforstyrrende, og andre, hvor der er mistanker om det. Men det er ikke de enkelte produkter, som er farlige, det er det samlede bidrag fra en masse produkter til sammen, som kan være med til at påvirke børn og for den sags skyld også voksne, siger Rikke Bille fra IMS til Ekstra Bladet.

Samlet effekt er stor
Seks af de ni produkter testede positiv for ftalaten DEHP. Det er på listen over stoffer, som EU prøver at udfase, fordi det er så skadeligt, og det er forbudt i legetøj til børn under 14.

- Men børn skelner jo ikke altid mellem legetøj og andre produkter, før de putter det i munden. Et mindreårigt barn kan i princippet sutte lige så meget på kraven på en jakke eller en refleks på tøjet som på et stykke legetøj, siger Rikke Bille

Hun råder forældre til at være opmærksomme på de produkter, som de omgiver deres børn med, og undgå PVC-produkter med de hormonforstyrrende blødgørere.

Annonce