- Jeg fik syet min mødom
En del unge muslimske kvinder bliver opereret for at genskabe illusionen om, at de er jomfruer før ægteskabet. Læs en ung kvindes smertefulde beretning
17:19, 02. okt 2009 | Lizl Rand
![]()
Fakta om operationen
Kvinden får et par sting i skeden, en forsnævring, som siden måske vil give blod, når stingene springer op eller giver sig ved samleje.
Hvis der er noget tilbage af den oprindelige mødom, hvis kvinden overhovedet har haft én fra naturens side, så sys kanterne sammen.
Operationen tager cirka 15 minutter og sker i lokalbedøvelse.
Det koster mellem 6 og 8.000 kroner at få en såkaldt mødomsoperation.
Sandt og falsk om mødomme
Kan man miste sin mødom af at dyrke sport, og har en jomfru aldrig en slap skede? Læs ekspertens svar her.
Eksperten er Kristina Aamand, der er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver, står bag hjemmesiden www.NyMoedom.dk
De mails, som hun modtager, er meget personlige. Alligevel tumler de fleste med de samme spørgsmål. Her er nogle eksempler på spørgsmål og svar:
Bløder jomfruer altid?
Spørgsmål: Jeg er nygift og har haft sex med min mand. Jeg blødte ikke første
gang. Nu begynder han at stille spørgsmålstegn ved, om jeg var jomfru på
bryllupsnatten. Hvad skal jeg gøre?
Svar: Du kan fortælle ham, at langt de fleste kvinder ikke bløder første gang. At det er mere almindeligt ikke at bløde, end det er at bløde. Hvis han stadig tvivler, vil jeg anbefale, at I tager en tur op til egen læge. Lægen vil med autoritet kunne bekræfte, at det er fuldstændig almindeligt ikke at bløde første gang.
Er jomfruer altid stramme?
Spørgsmål: Jeg har lært, at en uberørt kvinde er stram i skeden, mens en
berørt kvinde ikke er det. På den måde kan manden vide, om hun er jomfru
eller ej.
Svar: Alle kvinder er skabt forskelligt. Da du ikke har været sammen med den pågældende kvinde før, har du ikke noget sammenligningsgrundlag. Hvorvidt en kvinde føles stram eller ej, afhænger jo sådan set også af størrelsen på mandens penis. Så hvis jeg var en mand, ville jeg nok være forsigtig med at beskylde en kvinde for ikke at være jomfru på det grundlag.
Kan jeg miste mødommen under ridning?
Spørgsmål: Kan man miste sin mødom ved at dyrke sport fx ridning?
Svar: Flere gynækologer mener, at det ikke er sandsynligt, at fysisk aktivitet kan få mødommen til at briste. Forskningen bakker dette synspunkt op.
Ægte eller falsk mødom, kan man føle forskel?
Spørgsmål: Jeg overvejer at få en mødomsoperation. Kan en mand mærke, om man
har en falsk eller en ægte mødom?
Svar: Nej, det er ikke muligt. Man kan heller ikke se på blodpletten, om det er en ægte eller en falsk mødom?
Blødning første gang efter operation?
Spørgsmål: Jeg har bestilt tid til en mødomsoperation. Men jeg er i tvivl om
det er den rigtige beslutning. Kan jeg være sikker på at bløde, første gang
jeg har sex efter oprationen?
Svar: Nej, en mødomsoperation er ingen garanti for blødning. Og hvis du bløder, er der ingen garanti for, at blødningen kommer, når du ønsker det, eksempelvis på bryllupsnatten.
- Seneste i Kup
-
Sex styrker din hukommelse22:28
-
Facebook giver dig et kick 22:22
-
Skyrim er 'Årets spil'21:17
-
LIVE: Se Danish Game Awards her!19:27
-
Mænd tisser også i bukserne16:39
-
Lummert datingsite brød loven14:05
-
Nykredit: Boligpriserne vil stige i år13:57
-
Meget billigere Kia Venga13:42
-
Boxer får bøde: Sjuskede med prisoplysninger12:53
-
Drømmevillaer, du lige netop ikke har råd til12:46
![]()
- Mest læste i Kup
-
Din telefon afslører dit sexliv19:12, 03. feb 2012
-
Smuk og slank på statens regning07:24, 07. feb 2012
-
Bankerne enige om at straffe kunderne 09:14, 04. feb 2012
-
Slut med dinglelygter på cyklen15:10, 08. feb 2012
-
Detaljer om iPad 3 afsløret!06:00, 02. feb 2012
-
'Død' kalv vågnede op midt i slagtning09:07, 03. feb 2012
-
Dom faldet over berygtet iPhone-svindler15:12, 03. feb 2012
-
Syv gode råd: Hold varmen uden at gå fallit17:39, 03. feb 2012
-
iPhone 4S klarer ikke kulden08:31, 08. feb 2012
-
Hel familie syg efter loppegift i hjemmet07:10, 02. feb 2012
'En kvinde er som en blomst – er hun sammen med en mand før ægteskab, visner blomsten.'
Sådan lyder et gammelt arabisk ordsprog, der stadig den dag i dag får muslimske kvinder i Danmark til at betale mellem 6 og 8.000 kroner for at få en såkaldt mødomsoperation. For en kvinde skal være 'ren', og hendes tilkommende mand skal være den første (og eneste) hun er sammen med.
Når man som ung kvinde har haft en kæreste i smug og dyrket sex, er det et kæmpe pres, at familien og traditionerne kræver et blodigt lagen på bryllupsnatten og et snævert underliv.
Yasmin blev opereret for at genskabe en illusion om at være jomfru. Det skete at frygt for, at hendes kommende mand skulle opdage, at hun før havde haft sex. Her er hendes fortælling til Oestrogen.dk om indgrebet. Yasmins er ikke kvindens rigtige navn, men det er ændret, fordi hun ønsker at være anonym.
Ingen blod-garanti
- Klinikken havde jeg fundet på nettet, på Google. Den kvindelige læge, som
hentede mig, spurgte mig, om hvorfor jeg ville sys. Jeg svarede, at det var
fordi, jeg skulle giftes med en mand, som familien havde arrangeret, at jeg
skulle giftes med.
-Da jeg kom ind på operationsstuen, fik jeg at vide, at selve operationen ville tage 15 minutter, men det endte med, at jeg var derinde i 40 minutter eller mere...
- Jeg blev sat op på briksen og skulle sprede benene. Lægen sagde, at jeg ville blive syet med seks sting, og så ville det være overstået. Hun sagde, at hun ikke kunne garantere, at jeg ville komme til at bløde på min bryllupsnat. Og det var jeg helt indforstået med. Hun sagde ikke noget om, at det ville gøre ondt bagefter eller noget.
- Jeg blev bedøvet ved at få en indsprøjtning i hvert lår, så jeg intet kunne mærke. Jeg fik jeg et spejl, så jeg kunne følge med i, hvad hun lavede. Hun begyndte at sy, og jeg blødte rigtig meget, men kunne intet mærke. Det var lidt skræmmende.
Pludselig kostede det mere
- Da der var gået ca. 20 minutter, spurgte jeg hende, hvorfor det tog så lang
tid? Hun svarede hun, at det var fordi, jeg skulle have ti sting i stedet
for seks. Så hun kunne være sikker på, at jeg ville komme til at være
rigtigt stram igen.
- Da operationen var færdig, kunne jeg intet mærke mellem benene. Da jeg så skulle betale de 6000 kroner, fik jeg pludselig at vide, at det kostede 7100 kroner. Jeg fik et chok, for på deres hjemmeside stod der jo 6.000 kr. Og det var også den pris, de havde sagt i telefonen. Nu sagde de, at de skulle have ekstra 1100 kroner var for noget, som jeg ikke helt forstod.
- Men jeg var så ked af alt det med min mødom og min familie, at jeg ikke orkede at diskutere med dem.
De vildeste smerter
- Et kvarter efter jeg havde forladt klinikken, begyndte smerterne. Smerter
så vilde, at jeg næsten begyndte at græde. Jeg sad i toget og kunne slet
ikke sidde ordentligt. Folk kiggede på mig – der var endda én, der spurgte
om jeg havde brug for hjælp.
- Jeg havde det så dårligt og følte mig svimmel. Jeg kunne mærke det stikke. Lægen havde ikke givet min nogen piller med hjem. Og ingen havde sagt noget om, at det ville gøre så ondt.
Sad på toilettet og græd
- Da jeg kom hjem og skulle skjule det for min familie, blev det endnu værre.
Jeg sad på toilettet og græd af smerte. Jeg kunne hverken tisse eller sidde
– ikke engang sove. Jeg ringede til klinikken og fik rådet om at ligge ned
og slappe af. Men smerterne fortsatte i en hel uge
- Det er slet ikke pengene værd at leve livet på en løgn plus at have så mange smerter, siger hun i dag.
Læs mere om mødomme og kvinder på www.q.dk og www.oestrogen.dk
- Seneste nyt på ekstrabladet.dk
- Mest læste på ekstrabladet.dk
-
FBI-papirer afslører Steve Jobs21:32, 09. feb
- 57-årig kvinde død efter voldsom brand01:36, 10. feb
-
Anni i frivillig isolation: Hendes lille datter lider i fængslet23:08, 09. feb
-
Politi finder amfetamin for 22 milliarder21:48, 09. feb
-
11-årig pige i respirator efter trafikulykke20:48, 09. feb
-
Schwarzenegger og Stallone på hospitalet sammen18:17, 09. feb


artiklen her!