Indlæser...

Guide: Støt dine bryster

Går du, ligesom hver 3. kvinde, rundt med en forkert bh-størrelse? Oestrogen.dk guider dig her til at finde den rigtige bh-størrelse

12:57, 04. okt 2009 | Sophie Rytter

Annonce

Frem med målebåndet -alt for mange kvinder bruger en forkert bh-størrelse. (Foto:Colourbox)
Frem med målebåndet -alt for mange kvinder bruger en forkert bh-størrelse. (Foto:Colourbox)

Tips

Hvis dine bryster ikke er lige store kan det være en idé at bruge en push-up bh og fjerne indlægget fra den ene skål.

Du kan også få hjælp til at måle din størrelse i velassorterede undertøjsforretninger.

Pas godt på dine bryster med den rette bh!

Nu skal du lave et lille regnestykke:

Træk omkredsen under brystet fra omkredsen henover brystet. Forskellen mellem målene afgør skålstørrelsen.

12 cm. = A skål

14 cm. = B skål

16 cm. = C skål

18 cm. = D skål

20 cm. = E skål

22 cm. = F skål

24 cm. = G skål

Annonce

Annonce

BH-størrelser er nærmest en videnskab at hitte ud af, og tre ud af fem danske kvinder går med en forkert BH størrelse. Gælder det også dig?
Du skal have fat i et målebånd og måle dig selv rundt om kroppen, først under brysterne og derefter henover brysterne.

Vidde
Mål din omkreds om livet lige under barmen. Målet angiver hvilken størrelse bh du skal have i omkreds, således, at hvis du måler omkring 75 cm om livet, skal din bh være en størrelse 75.

Hvis du måler et par cm fra eller til, skal du bare tage det mål, der ligger nærmest, sådan så, at hvis du måler mellem 73 og 78 cm rundt om, bruger du størrelse 75.

Mindre størrelse?
Mange kvinder går med en bh, der er for stor i omkredsen, så bliv ikke overrasket, hvis du skal bruge en mindre størrelse, end du plejer.

Det, der skal holde din barm på plads, er hverken stropperne eller skålen, men støtten skal komme fra stykket rundt om livet på dig, og det er vigtigt, at det hverken sidder for stramt eller for løst.

Du skal kunne få to fingre ind under uden problemer, og det flade stykke foran skal sidde helt ind til kroppen. Du skal bruge den yderste hægte, når du køber ny bh, da den med tiden vil udvide sig, og du skal derfor kunne stramme den ind.

Skålstørrelse
Hvis det vidde-mål, du har fundet, er mindre end den bh-størrelse, du plejer at bruge, skal din skålstørrelse sandsynligvis lidt op. Skålstørrelsen er rigtig, når bøjlen sidder helt ind til kroppen og indkapsler hele brystet.

For at finde din skålstørrelse, skal du måle omkredsen hen over brysterne, der hvor de er størst.

Læs mere på oestrogen.dk

Annonce