Persondata politik

Sådan undgår du barnløshed

Hvis du ikke kan få børn, kan det være en god ide at kigge på din livsstil

Mest læste i Forbrug

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA Forbrug

 

Hvis ønskebarnet lader vente på sig, kan det være en idé at se nærmere på, hvordan du lever dit liv.

Jordemoder Dorthe Taxbøl anbefaler, at du forsøger at leve et liv uden giftstoffer. Det kan øge chancerne for at blive gravid.

Kvindens frugtbarhed daler i forvejen med alderen, og giftstoffer kan forringe frugtbarheden endnu mere.

Skrot kaffen
Det er også en god ide at holde igen med kaffen og cigaretterne.

- Rygning nedsætter chancerne for graviditet, og også kaffe har negativ indflydelse. Derfor kan det være en god idé at droppe kaffen og andre koffeinprodukter som te og cola. Også alkohol nedsætter kvindens chance for at blive gravid.

Cyklus påvirker vægten
Derudover kan vægten have indflydelse på frugtbarheden.

- Svært overvægtige eller undervægtige kvinder har ofte en nedsat evne til at blive gravide. Det hænger sammen med, at kvindens cyklus bliver påvirket af over- og undervægt. Hvis vægten bliver normal, kommer ægløsningen igen og dermed også evnen til at blive gravid, siger Dorthe Taxbøl.

Kvinder i dårlig fysisk stand bliver ikke så nemt gravide, men også hård fysisk træning kan bevirke, at ægløsningerne holder op.

Psyken spiller ind
Jordemoderen forklarer, at psyken også spiller en rolle for evnen til at blive gravid:

- Hvem kender ikke historien om hende, der brændende ønsker sig et barn, og da hun adopterer et barn, bliver hun gravid. Eller parret, der efter års barnløshed opgiver at bliver forældre, for derefter nogle måneder senere at kunne konstatere, at de alligevel venter barn.

- Det er selvfølgelig ikke kun kvindens tilstand, der har betydning for en graviditet. Mandens sædkvalitet har stor betydning, og generelt er sædkvaliteten blevet forringet i de seneste år, slutter Dorthe Taxbøl.

Få flere nyheder på østrogen.dk

Det skal du undgå:

- Rygning

- For meget kaffe, te og cola

- Alkohol

- Dårlig kondition

Alder betyder meget

Kvindens alder har en altafgørende betydning for ægkvaliteten. Man kan regne med:

Den 18 årige har dobbelt så gode æg som den 36 årige.

Den 36 årige har dobbelt så gode æg som den 39 årige.

Den 39 årige har dobbelt så gode æg som den 41 årige.

Herefter falder det voldsomt.

Sådan får du en donor

Donorsæd og sæddonorer er nøje udvalgt.

Der anvendes kun donorsæd fra de danske sædbanker Cryos eller Nordic Cryobank.

Sæddonorerne er unge, raske mænd, som er udvalgt efter lægesamtale og undersøgelse, hvor de er vurderet psykisk og fysisk raske.

De er testet for arvelige og smitsomme sygdomme, smitsom leverbetændelse og kønssygdomme.

Donor udvælges ud fra hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. Sæddonation foregår anonymt. Ved nogle private klinikken, kan barnet få donerens identitet at kende ved 18 års alderen.

http://www.cryosinternational.com/home.aspx

http://www.nordiccryobank.com/

Insemination

Insemination med donorsæd foregår på samme måde som med partners sæd, blot anvendes donorsæd. Behandlingen anvendes til par, hvor manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller slet ingen sædceller eller til enlige og lesbiske par.

Er du under 35 år og i din egen naturlige cyklus, er der 27% chance for graviditet hver gang du kommer til insemination. Dvs. du gennemsnitlig vil være gravid efter 3-4 inseminationer.

Kvinder mellem 35 og 40 år behøver gennemsnitlig ca. 6-7 inseminationer for at blive gravide, og kvinder over 40 år skal gennemsnitlig insemineres 10-11 gange før der indtræder graviditet.

Denne tidshorisont er helt sammenlignelig med den tid det vil tage at blive gravid efter samleje med en mand med en god sædkvalitet.

Kilde: www.storkklinik.dk

Alt om hormonbehandling

Kvinden stimuleres med hormoner inden inseminering.

Det kan være Pergotime tabletter i 5 dage eventuelt suppleret med stimulationssprøjter i 2-3 dage.

Dernæst foretages ultralydsskanning af æggestokkene (vaginal skanning) omkring 10.-13. cyklus dag.. Når ultralydsskanningen er i orden aftales tidspunktet for ægløsningssprøjten.

Injektion af ægløsningshormonet (Ovitrelle /Pregnyl). Indsprøjtningen – typisk Ovitrelle gives 36-39 timer før inseminationen. Ovitrelle modner follikler og ægceller op til ægløsningen og giver således det sidste skub.

Pergotime behandlingen kan suppleres med indsprøjtninger med det follikel-stimulerende hormon, Gonal F, Puregon eller Menopur i et par dage efter ophør med tablet indtagelsen, typisk fra dag 8-10. Skanning foretages fra dag 10-12.

Denne stimulations form giver oftere bedre resultater end Pergotime alene, men kraftigere stimulation giver hyppigere anledning til flerfoldsgraviditeter (tvillinger), hvorfor denne kombinerede stimulation sjældent benyttes første gang.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik