Indlæser...

Kend dine H1N1-faretegn

Ingen ved, hvorfor nogle ellers raske patienter bukker under for H1N1. Se her, hvilke faretegn du skal holde øje med og hvordan du skal forholde dig

07:55, 10. dec 2009 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

De fleste tilfælde af H1N1 går over af sig selv, men er man uheldig skal man sørge for at komme i behandling, inden det er for sent. (Foto: Colourbox)
De fleste tilfælde af H1N1 går over af sig selv, men er man uheldig skal man sørge for at komme i behandling, inden det er for sent. (Foto: Colourbox)

KEND INFLUENZAENS FARESYMPTOMER

- Symptomerne på influenza H1N1 er de samme som ved traditionel influenza - det vil sige pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme.

- Hvis du i øvrigt er rask, skal du ikke foretage dig andet eller mere, end du ellers ville gøre, når du får influenza - typisk blive hjemme.

- Du skal kontakte lægen, hvis:

- Dine influenzasymptomer pludselig bliver værre.

- Du får svært ved at trække vejret

- Du får åndenød eller har høj feber i mere end tre dage

- Dit barn under tre år får høj feber eller ikke vil drikke eller ammes.

- Du har en sygdom, der gør influenza til en mere alvorlig sygdom, end den ellers ville være. Det gælder personer med nedsat lungefunktion, astma, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar.

- Du har - siden du blev syg - været i nær kontakt med personer, der har en sygdom, der gør influenza til en mere alvorlig sygdom, end det ellers ville være.

- Du er gravid eller har børn under to år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Annonce

Annonce

H1N1 er ikke kun farlig for patienter, som i forvejen er svækkede eller lider af kronisk sygdom: I de seneste dage er flere mennesker, som ellers var udenfor risikogruppen, meldt omkomne af svineinfluenzaen, H1N1.

Mandag var det en dansk kvinde i 40'erne og onsdag to danske mænd i henholdsvis 40'erne og 50'erne. Ingen af dem havde kendte risici.

Sygdommen kan medføre alvorlige bivirkninger som lungebetændelse eller den kan udvikle sig aggressivt, med nedbrydning af lungevævet til følge. Begge dele kan i sjældne tilfælde koste patienterne livet.

Ingen ved hvorfor
Ifølge overlæge Steffen Glissman fra Statens Serum Institut findes der ikke nogen videnskabelig forklaring på, hvorfor visse tilsyneladende raske mennesker bliver ramt hårdere af H1N1 end andre.

- Vi kan alle sammen gå rundt med nogle ukendte sundhedsmæssige betingelser, som er ukendte for os selv og vores omverden og som kan gøre, at man får et uheldigt udkomme af smitsomme sygdomme som influenza. Men noget klart svar på hvorfor, kan jeg ikke give, siger Steffen Glissmann.

At faktorer som for eksempel overvægt og rygning kan påvirke overlevelseschancerne for H1N1-ramte kan ikke udelukkes, men det er heller ikke påvist. Den slags undersøgelse vil først komme på banen, når virussen har været i omløb i længere tid.

Kom til lægen
Der er ikke som sådan nogen kur imod influenza-virussen, hvis den først har fået godt fat. Midler som Tamiflu skal helst gives meget tidligt i forløbet, hvis de skal have nogen effekt. Der er dog stadig noget, man kan gøre:

- Hvis man først er blevet rigtig syg, så kan man komme på intensiv og blive lagt i respirator, så lungerne bliver understøttet. Har man høj feber, kan den reguleres, og lægerne kan lave yderligere understøttende behandling, hvis der begynder at blive problemer med andre organer end lungerne, siger Else Smith fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis man er en af de uheldige, som bliver særlig hårdt ramt af svineinfluenza, så er det vigtigt for ens overlevelse, at man ikke tøver med at søge læge.

- Jo før man kommer til læge og bliver indlagt, jo bedre vil ens prognose være. Der er faktisk en hel del, man kan gøre, og vi er efterhånden bekendt med mange, der har haft H1N1 og været på intensiv, som bliver raske igen, siger hun.

Annonce