Indlæser...

Sundhedsstyrelsen anklages for manipulation

Eksperter mener, der er pyntet på danskernes rygevaner i Sundhedstyrelsens nye undersøgelse.

10:06, 21. jan 2010 | Nanna Thorø Liebregt

Annonce

Sundhedsstyrelsens seneste rygeundersøgelse er manipulerende i følge eksperter.(Foto Colourbox)
Sundhedsstyrelsens seneste rygeundersøgelse er manipulerende i følge eksperter.(Foto Colourbox)

Annonce

Annonce

'Manipulerende og direkte misvisende'.

Sådan stempler eksperter, ifølge dagbladet Børsen, Sundhedsstyrelsens seneste rygeundersøgelse i den hidtil dyreste rygekampagne i Danmark, der har kostet 10 millioner kroner.

Hovedbudskabet er var, at 77 procent af den danske befolkning er ikkerygere. Men eksperter mener ikke, undersøgelsen giver et sandfærdigt billede af danskernes rygevaner. Det sker især, fordi Sundhedstyrelsen ikke har sørget for, at ufaglærte og folk med kortvarige uddannelser bliver retvisende repræsenteret i undersøgelsen, selvom det er videnskabeligt dokumenteret, at det netop er i denne befolkningsgruppe, der er flest rygere.

Ekspert: Det er vildledende
Yosef Bhatti ph.d. stipendiat ved Institut for Statsvidenskab på Københavns Universitet påpeger, at undersøgelsen har en stærk overrepræsentation af højtuddannede.

- Det er velkendt, at den gruppe ryger mindre end resten af befolkningen. Det er derfor stærkt vildledende at offentliggøre ukorrigerede tal fra undersøgelsen som et udtryk for hele befolkningens rygevaner. Det Sundhedsstyrelsen har gjort, svarer til at lave en valgundersøgelse af Informations læsere og så konkludere, at befolkningen som helhed er blevet mere venstreorienteret, siger han til Børsen.

Han påpeger, at det især er beklageligt, fordi undersøgelsens tal kan have politiske konsekvenser, da det kan få rygeloven til at se mere effektfuld ud, end den er.

'Vi var ikke skarpe nok'
Da Sundhedsstyrelsen sendte pressemeddelsen ud ved årsskiftet, tog styrelsen et forbehold nederst i teksten. Sundhedsstyrelsem skrev, at man denne gang i modsætning til tidligere, ikke har lagt væk på de medvirkendes uddannelsesniveau.

I Sundhedsstyrelsen er man ikke særligt glad for undersøgelsen, og chefkonsulent Jørgen Falk erkender, den er skæv og dermed ikke retvisende.

- Men det rykker altså ikke ved, at konklusionen er rigtig- nemlig at rigtig mange mennesker er holdt op med at ryge. Selv når vi korrigerer for underrepræsentationen af ufaglærte og folk med kort uddannelse, vil det ikke rykke meget. Kun to til treprocentpoint. Men vi var ikke skarpe nok, siger Jørgen Falk til Børsen.

Den vurdering er underdirektør i Gallup, Camilla Kann Fjeldsø, uenig i.

- Styrelsen skulle have skrottet undersøgelsen og begyndt forfra. Selv med korrektioner og opvejninger vil det alligevel være en dårlig undersøgelse, siger hun til Børsen.

Annonce