Indlæser...

Sundhed Regionerne erkender haltende hjerteløfter12:18

12 Sundhed Kan yoga slå ihjel?08:53

12 Sundhed Sex styrker din hukommelse22:28

16 Sundhed Facebook giver dig et kick 22:22

Skarp kritik af dansk diabetes-behandling

Sundhedsstyrelsens diabesplan er forfejlet, siger eksperter: Patienterne får ikke den rigtige behandling i tide, og det kan give alvorlige komplikationer

17:19, 03. sep 2010 | Nanna Louise Teckemeier

De praktiserende læger og hospitalets eksperter bør samarbejde om behandlingen af diabetespatienterne, mener eksperterne. I dag er kravet, at patienten hører til enten det ene eller andet sted. (Foto: Colourbox) Se stort billede |

Del

Fakta om diabetes
- Diabetes findes i to hovedgrupper
- Type 1-diabetes: Kroppens eget immunforsvar angriber og udsletter fejlagtigt sine egne insulinproducerende celler. Kaldes også insulinkrævende diabetes og ungdomsdiabetes.
- Type 2-diabetes: Kroppens evne til at udnytte den insulin, den producerer, er nedsat. Tidligere kaldes type 2 diabetes også ikke-insulinkrævende diabetes og gammelmandsdiabetes. Dette er upræcist, da nogle type 2-patienter bliver behandlet med insulin, og flere og flere yngre mennesker bliver ramt af sygdommen.
- For begge typer gælder, at man ikke ved, hvorfor de opstår, og at de ikke kan kureres.
- Hver 20. dansker er ramt af diabetes og sygdommen er i hastig fremmarch.
- I 2006 blev antallet af personer med diabetes opgjort til 226.000. I de seneste år er dette antal steget med mellem 22.000 og 24.000 tilfælde.
- Patienten må leve med alvorlig risiko for at blive ramt af kritiske følgesygdomme som nyresvigt, blindhed, amputationer, hjerte- karsygdomme og nervesygdomme.
- Type 1 rammer pludseligt og uden forudgående varsel, oftest i de unge år, og gør patienten afhængig af insulinindsprøjtninger flere gange dagligt resten af livet.
- Over 250 børn får årligt konstateret diabetes. Tallet er steget 40% fra 1996 til 2007.
- Behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster årligt den danske sundhedssektor 21.960.000.000 kroner.

Kilder: JDRF, Sundhedsstyrelsens rapport fra Det Nationale Diabetes Register 2006, Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes, The societal impact of Diabetes

Rigide systemer og manglende samarbejde mellem praktiserende læger og eksperter på hospitalerne gør, at danske diabetes-patienter ikke får den rigtige behandling i tide. Det kan få alvorlige følger som organskader og amputationer, skriver Dagens Medicin.

Sådan lyder kritikken fra formanden for Diabetesforeningen Allan Flyvbjerg samt en gruppe af landets førende diabetesspecialister. Eksperterne har udarbejdet en såkaldt hvidbog over den nationale indsats over for diabetespatienter, hvor de har opremset 10 områder, hvor den danske indsats kunne forbedres.

Hvidbogens 10 punkter skal diskuteres på en konference, som Diabetesforeningen afholder 13. september.

Behandling for dårlig
Det er især retningslinjerne om, at 80 procent af diabetespatienterne skal behandles hos deres egen læge frem for på hospitalerne, som kritiseres.

En stor del af patienterne, op mod 70 procent, har forskellige komplikationer, som gør, at de har behov for at blive vurderet af hospitalernes specialister.

Derfor giver den stive opdeling imellem privat praksis og hospitalssystemet problemer for patienterne, lyder det fra en af kritikerne, overlæge Knut Borch-Johnsen, professor og direktør for Steno Diabetescenter.

- Vi ved, at vi kan hjælpe patienterne, hvis de bliver henvist tidligt, men nogle bliver først henvist efter 5-10 år, og så er det for sent. Strategien er helt forkert, for vi vil hellere se patienterne tidligt og så henvise dem tilbage til et forløb hos de praktiserende læger, siger Henning Beck-Nielsen i dag i det lægefaglige tidsskrift Dagens Medicin.

Lægerne har et ansvar
Hos Diabetes-foreningen hilser formand Allan Flyvbjerg kritikken velkommen.

- Patienten føler sig som en kastebold: I stedet for at man i behandlingssystemet snakker sammen, og laver et sammenhængende patientforløb, så kaster man folk fra sted til sted, fordi man siger, at patienten enten hører til i privat praksis eller på sygehuset, siger han til Ekstra Bladet.

Det er dog ikke kun systemet, som skal laves om, hvis patienterne skal have en bedre behandling. Intern strid mellem læger i privat praksis og sygehusansatte læger, som begge mener, at de ved bedst, spænder ofte ben for den bedst mulige behandling, siger han.

- En ting er at lægge en strategi, men hvis den overhovedet skal kunne fungere, så kræver det, helt lavpraktisk, at lægerne fra hospitaler og praksis mødes over en kop kaffe og siger: Okay, sådan er planen - hvad gør vi? Det handler om at få opbygget en god kommunikation og have respekt for hinandens kompetencer, siger Allan Flyvbjerg til Ekstra Bladet.

Han understreger dog, at planen trods alt er et fremskridt i forhold til tidligere, hvor der slet ikke var nogen national strategi for behandling af diabetes-patienter.

Relaterede historier

Vejret næste 24 timer Vejret 10 dage frem

Seneste nyt på ekstrabladet.dk

Mest læste på ekstrabladet.dk