Ventetiden på at få luft på Rigshospitalet er dødelig. Faktisk så dødelig, at
hele 25 patienter med vejrtrækningsproblemer har måtte lade livet i løbet af
årets tre første kvartaler.
Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til
Folketingets Sundhedsudvalg.
Læs: Sygehusansvarlig: Vi ser med stor alvor på sagen
Ventetid fordoblet
Det er især patienter med muskelsvind, polio og andre sygdomme i
nervesystemet, som bliver ramt af ventetiden. Men også personer, der har
været involveret i en trafikulykke, kan have akut brug for hjælp til
vejrtrækning.
Alligevel skal denne type patienter vente gennemsnitligt fire måneder for at
få respirationsbehandling i Region Hovedstaden. Det er en fordobling af
ventetiden på fem år, fremgår det af et svar fra ministeren.
Rystende, mener Muskelsvindfonden.
– Det er en frygtelig situation for patienterne at skulle vente så længe på
behandling. Ikke nok med, at det er ubehageligt ikke at kunne trække vejret
ordentligt. Det kan være direkte livstruende, forklarer udviklingschef hos
Muskelsvindfonden Jørgen Lenger.
Han tilføjer, at der er sket en markant stigning i antallet af patienter med
brug for denne type behandling. Alligevel er ressourcerne tilsyneladende
ikke fulgt med.
Mangler mandskab
I Region Hovedstaden foregår respirationsbehandlingen på Respirationscenter
Øst, som er tilknyttet Rigshospitalet. Her har man lige nu syv sengepladser,
men ikke tilstrækkelig med mandskab til at behandle antallet af patienter.
Derfor er der konstant mellem 50 og 100 patienter på venteliste til en
respirator, oplyser overlæge Michael Laub fra Respirationscenter Øst.
– Vi mangler kapacitet til en akut funktion, så vi med én dags varsel kan
tilbyde patienterne respirationsbehandling, hvis deres sygdom udvikler sig
hurtigt. Det betyder, at vi har brug for mere mandskab, uddyber overlægen.
Han bekræfter, at der er patienter, der dør udelukkende på grund af
ventetiden.
– Det er patienter, som længe har ønsket at komme i respirationsbehandling,
fordi de er alvorligt syge. De kunne have levet flere år, hvis de var kommet
i behandling, tilføjer Michael Laub.
