Persondata politik

Læserne: Vi får bivirkninger af kolesterolmedicin

Snesevis af ekstrabladet.dk's læsere oplever alvorlige bivirkninger og gener ved at tage kolesterolsænkende piller

Mest læste i Forbrug

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA Forbrug

 

Store smerter i musklerne i både ben og arme, træthed og sygdomme, der nedbryder muskelmasse.

Det er nogle af de alvorlige bivirkninger, som ekstrabladet.dk's læsere beretter om i kølvandet på nyheden om, at de amerikanske sundhedsmyndigheder nu officielt advarer mod statiner, som findes i kolesterolsænkende medicin.

Se også: Læs også: Advarsel: Kolesterol-medicin er farlig

Cirka 562.000 danskere tager i dag pillerne, der skal hjælpe på deres forhøjede kolesteroltal. Men ifølge adskillige af vores læsere, som tager de omstridte piller, er det langt fra uden omkostninger.

Nogle har fundet sig i smerter i årevis:

- Jeg fik Simvastatin for 3 år siden og stoppede efter 1/2 år med det. Jeg fik så store smerter i hænderne. Kunne næsten ikke bøje mine fingre....1 måned efter jeg stoppede have jeg ingen smerter mere......, skriver Henrik R. om sine erfaringer.

Andre har ikke vidst, at de statiner, der er i medicinen, kunne være årsag til smerter og at medicinen af flere forskere har været mistænkt for at give alvorlige bivirkninger.

Læser Ivar K. vil nu undersøge, om den medicin, han tager, er den rigtige:

- Ja, jeg tror jeg skal have en snak med min læge - jeg får 80 mg simvastatin dgl

Tal med din læge, før du stopper
Læser Jan J. er pludselig blevet i tvivl om, om hans smerter og træthed kan skyldes statinerne i hans kolesterolnedsættende medicin:

- Jeg har i en periode på 3-4 år fået simvastatin pga sukkersyge, selvom jeg havde et samlet kolesteroltal på knap 3, efter at ha få lavet ballonudvidelser 2 gange satte lægen fra sygehuset mig på Zarator 80 mg, hvordan er det med dem, jeg vil sige, at de sidste ca. 5 år har jeg døjet meget med rygsmerter, muskelsmerter og er konstant træt, i dag er jeg oppe, men i morgen er jeg så træt jeg sover det meste af dagen væk, skriver han.

Se også: Læs også: Æg øger ikke hjerterisiko

Thomas J er klar til at tage konsekvensen og stoppe brugen af medicin med det samme.

- Fedt, jeg får Simvastatin, men det stopper fra og med i aften. Nok er jeg overvægtig, men jeg vil sgu ikke have mere bøvl med hjertet eller psyken (begge dele får jeg i øvrigt også medicin for), skriver han.

Påvirker både psyke og fysik
De amerikanske myndigheder mener, det nu er bevist i undersøgelser, at statiner kan give bivirkninger som både hukommelsestab, muskelsmerter, dårligt hjerte og diabetes. Flere læger mener endda, at statiner kan være kræftfremkaldende. Jo ældre patienten er, jo større og voldsommere bivirkninger, viser undersøgelserne.

Blandt de forskere, der i mange år har kritiseret kolesterolsænkende medicin for sine bivirkninger, er læge Uffe Ravnskov. Han har skrevet bøger om de mange gener, patienterne oplever. Han kritiserer i øvrigt også den tilsigtede virkning, som ikke står mål med, hvad pillerne kan hjælpe på.

Se også: Læs også: Forsker: Kolesterolmedicin uden effekt

ekstrabladet.dk - og flere læsere - råder dog til, at Thomas J og andre læsere taler med deres læge, før de stopper med kolesterolsænkende medicin.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik