Hver dag dør i gennemsnit to til tre danskere af infektioner, som de får oven
i deres oprindelige sygdom, mens de ligger på hospitalet. Det skriver
24timer.
Hospitalsinfektioner er udbredte og har gennem en årrække årligt kostet tusindvis af danskere deres livskvalitet, førlighed, behandlingsmuligheder eller ligefrem livet. Statens Serum Instituts halvårlige optællinger viser, at mellem hver 8. og 10. indlagte patient lider af en sygehusinfektion. En tredjedel er urinvejsinfektioner, og herudover får patienterne blandt andet infektioner i sår, lunger, nyrer og blod.
Se også: Læs også: Bakterie bag flere dødsfald på sygehuse
2000 dør af blodforgiftning
Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed dør 2.000 patienter hvert år på
grund af blodforgiftning. En del af patienterne bliver ifølge Statens Serum
Institut smittet på hospitalet, mens andre smittes uden for. Men fælles for
begge patientgrupper er, at døden på grund af forgiftningerne for en del af
patienterne kunne have været undgået, hvis personalet havde opdaget
bakterierne tidligere.
De mange infektioner og blodforgiftninger koster ikke blot menneskelig lidelse. De koster også ifølge Danske Regioner to milliarder kroner i ekstra udgifter hvert år, skriver 24timer.
Se også: Læs også: 12 patienter døde af diarré
Infektioner kan undgåes
Intensiv Afdeling på Næstved Sygehus har besluttet, at det skal være slut med,
at patienter skades eller dør af infektioner. I løbet af halvandet år er
det lykkedes afdelingen at nå frem til, at ingen patienter de sidste 537
dage er blevet inficeret af en urinvejsinfektion i forbindelse med kateter.
Samtidig har ingen respiratorpatienter fået lungebetændelse de seneste 381
dage, og de seneste 407 dage har patienter undgået infektioner i blodkar,
når der lægges et såkaldt cvk-kateter for at give væske.
Se også: Læs også: Sjusk med rengøring på sygehusene
Sygeplejerske Pia Bakkegaard, som er souchef i afdelingen, oplyser, at vejen er fokus på problemerne - især fra ledelsen.
