Persondata politik

Ulovligt sandkassesand: Indeholder allergifremkaldende parfume

Miljøstyrelsen har standset salget af sandkassesandet No Sh!t

Mest læste i Forbrug

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA Forbrug

 

'Katteafvisende sandkassesand med naturlige dufte, der holder børnene rene og kattene væk'.

Sådan sælger firmaet Dansand deres produkt No Sh!t, som har været på markedet siden foråret. Men efter en anmeldelse fra en privatperson har Miljøstyrelsen nu standset salget af sandkassesandet. Ulovlig markedsføring lyder konklusionen.

- No Sh!t kan ifølge producenten afskrække katte. Men duftstoffet citronella er ikke godkendt til dette formål ifølge biociddirektivet. Derfor er anprisningen ikke lovlig, og vi har standset salget øjeblikkeligt, oplyser kontorchef ved Miljøstyrelsens tilsynsafdeling Sonja Canger til Ekstrabladet.dk.

Se også: Læs også: Duftende butikker truer dit helbred

Se også: Læs også: Miljøgifte fundet i dansk børnetøj

Undgå parfumestoffer
No Sh!t, som bliver solgt i byggemarkeder som Silvan, Bauhaus og Jem & Fix, indeholder citronolien Citronella, som normalt anvendes til fødevareformål. Citronolien kan dog potentielt være allergifremkaldende, forklarer Sonja Canger.

- Lige som med visse andre parfumerede, kosmetiske produkter, er der en allergirisiko. Der er dog ikke umiddelbar grund til bekymring hos forældre, der lader deres børn lege i sandet, idet kontakten med citronolie via sandet nok er mindre end ved et kosmetisk produkt, der indeholder citronolieer. Men generelt opfordrer vi til, at børn undgår at komme i berøring med parfumerede produkter, som tilfældet er her, tilføjer kontorchefen.

Miljøstyrelsen har vurderet, at allergirisikoen er så lille, så de produkter, der stadig er i butikkerne, er ikke trukket tilbage.

Standser salget
Dansand oplyser, at man standser salget af No Sh!t med det samme.

- Miljøstyrelsen har meddelt os, at vi skal standse salget af NO SHIT men at vores kunder godt må sælge ud af det til lagerne er tomme. Vi følger naturligvis henstillingen fra Miljøstyrelsen, siger markeds- og produktchef hos Dansand Johannes Von Siebenthal.

- I skriver I jeres produktoplysninger, at No Sh!t ikke er farligere end andet sandkassesand, men at man alligevel bør vaske barnets øjne og mund grundigt efter kontakt med sandet. Hvordan kan sandkassesand indeholdende duftstoffer være godt for børn, der opholder sig længe og ofte uden tøj på i sandkassen?

- Ifølge vores oplysninger, er indholdet af citronolie langt fra grænsen for allergifremkaldende stoffer. Og som der står i brevet fra Miljøstyrelsen så anvendes citronella til fødevareformål. Derfor har vi aldrig set citronella som noget der kunne give problemer. Fejlen fra vores side er, at vi skriver 'Katteafvisende Sandkassesand', og det må vi altså ikke, tilføjer produktchefen.

Se også: Læs også: Bestseller trækker atter tøj tilbage

Har du oplevet problemer med sandkassesandet eller lignende, så hører vi gerne fra dig. Sms til 1224 eller send en email til 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik