En kødædende bakterie har gnasket sig igennem store dele af Aimee Copelands
krop. Nu er hun blevet udskrevet fra hospitalet. Det rapporterer det
amerikanske medie 11alive.com.
Den 24-årige psykologistuderende fra West Georgia Universitet blev i maj ramt af en yderst sjælden, aggressiv kødædende bakterie.
Lægerne måtte amputere kvindens hænder, det ene ben og en fod for at redde hendes liv, fordi risikoen for yderligere infektion af den såkaldte nekrotiserende faciitis var for stor.
Bakterien angreb sår
Den kødædende bakterie angreb den unge kvinde, da hun efter en faldulykke
fra en hjemmelavet svævebane 1. maj, havde fået et stort sår. Læger syede
såret sammen med 22 sting, men Aimee Copeland klagede efterfølgende over
kraftige smerter, hvilket til sidst sporede lægerne ind på det livsfarlige
bakterieangreb.
Bakterien havde dog allerede fortæret store dele af hendes ben og spredt sig til andre steder på kroppen.
Læs også om danskeren Preben Gunthel, der i 2003 blev angrebet af den livsfarlige kødædende bakterie: Se også: Bakterier åd min mave
Nu skal Amy genoptrænes
Mandag 2. juli kunne Aimee Copeland efter en flere måneder lang kamp for sit
forlade Doctors Hospital of Augusta.
Hun blev overflyttet til et genoptræningscenter for at påbegynde seks til otte ugers terapi. For at beskytte datteren, vil Aimee Copelands forældre ikke afsløre genoptræningscentrets beliggenhed:
- Aimee er meget ivrig efter at begynde på genoptræningen og lære at fungere mere selvstændigt, sagde hendes far Andy Copeland i sidste uge.
Nægtede at tage smertestillende medicin
Hun skal lære at klare de mest basale ting i hverdagen. At bevæge sig fra
sin seng til kørestolen, spise selv og tage tøj påPå genoptræningscentret
vil Aimee Copeland lære at klare de mest basale ting i hverdagen selv: at
komme fra hendes seng til kørestol, at tage tøj på og spise selv, efter at
den kødædende bakterie gjorde det af med hendes venstre fod, højre ben og
begge hænder.
- Vi vil ikke være dem, der skal fortælle hende om hendes begrænsninger. Jeg er ret sikker på, at hun kan opnå alt det, hun sætter sig for, siger Andy Copeland, som understreger, at datteren allerede har gjort store fremskridt.
Hele vejen igennem det livstruende sygdomsforløb har Amy Copeland ifølge amerikanske medier udvist et stort overskud og det meste af tiden kunnet finde smil frem på trods af den tragiske situation.
Amy Copeland har ifølge sin far nægtet at tage smertestillende medicin som morfin imod de kraftige smerter - delvist på grund af sin personlige overbevisning.
