Persondata politik

Baby får fjernet kæmpe-svulst fra hoved

Svulsten var større end baby Mias hoved og tog ni timer at fjerne

« Forrige
Næste »

Mest læste i Forbrug

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA Forbrug

 

Det tog ni timer og krævede blodtransfusioner på i alt 54 liter blod, men det lykkedes: Engelske læger fra Alder Hey børnehospital har med held fjernet en kæmpestor cyste fra ansigtet på en kun 20 uger gammel pige fra Cheshire, skriver Daily Mail.

Lille Mia Molyneux blev født med en kæmpestor cyste på den ene side af sit ansigt. Svulsten var større end den lille piges hoved og vejede næsten halvt så meget, som hun selv gjorde.

Svulsten var en ekstremt sjælden komplikation, som følge af, at lymfekarrene, som dræner væske fra vævet, ikke var udviklet normalt. Dette kan føre til hævelser, ofte med cyster, og nogle gange kan blodkarrene udvikle sig unormalt i samme område, skriver Daily Mail.

Se også: Læs også: Pige med 'klovne-næse' opereret

Blev rådet til abort
Problemet blev opdaget, da Mias mor, Michaela, var 17 uger henne i sin graviditet. Hun bookede en ekstra ultralydsscanning for at finde ud af, hvilket køn hendes barn var, og her kunne lægerne se, at der var noget galt med den lille.

- Lægerne tilskyndede mig til at gøre en ende på graviditeten, fordi de frygtede, at Mia ville blive alvorligt handicappet, men det nægtede jeg pure, siger Michaela Molyneux til Daily Mail.

I stedet beholdt hun barnet, som den 27. marts kom til verden via kejsersnit. Den lille baby blev med det samme indlagt på intensiv afdeling og skulle have hjælp til at trække vejret, da den store svulst truede med at kvæle hende.

Kunne bløde ihjel
Baby Mia var kun seks dage gammel, da lægerne besluttede sig for at gennemføre den risikable operation, hvor de skulle fjerne cysten fra den lille piges ansigt.

De stod med den lille piges liv i hænderne, for hvis der gik hul på cysten undervejs, ville blødningen være så kraftig, at Mia ville bløde ihjel og lægerne intet kunne gøre for at forhindre det.

Ifølge overlægen på den afdeling, som opererede Mia, var vævet i cysten meget skrøbeligt, og det var meget svært at undgå blødninger. Men det lykkedes, og efter 20 dage kunne Mia tage med sine forældre hjem.

- Mia vil få ar for livet, men det er en lille pris at betale. Da hun lige havde fået forbindingerne af efter operationen, så pakkede jeg hende ind i dem når vi gik ud, fordi jeg var bekymret for, hvad folk ville tænke. Men nu gør jeg det ikke længere, for hun har været igennem så meget og jeg er så stolt af hende, siger Michaela Molyneux til Daily Mail.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik