Du kan dø af hjertesorg, hvis du udsættes for et voldsomt følelsespres for
eksempel i forbindelse med dødsfald eller hjertesorg.
Sygdommen, der bogstabelig talt kan tage livet af dig, hedder 'broken heart syndrome' på engelsk – eller knust hjerte syndrom på dansk. Og ifølge Eva Prescott, professor på hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital, er sygdommen velkendt i Danmark.
Se også: Læs også: Sådan får du din eks tilbage
- Sygdommens symptomer minder meget om en blodprop. Ofte kommer patienten ind med den samme type af smerter i brystet, siger Eva Prescott.
Men modsat en blodprop, hvor der danner sig en prop, som blodet ikke kan passere, så holder hjertet her op med at arbejde effektivt. Patienterne risikerer simpelthen at dø af sorg, fordi hjertet holder op med at slå i den rigtige rytme.
- Vi ved ikke hvor mange, som rammes af sygdommen i Danmark, da symptomerne minder meget om en blodprop. Men der er ingen tvivl om, at det eksisterer, siger Eva Prescott.
Se også: Læs også: Check ind på skilsmissehotellet
Ligesom en blodprop, så behandles broken heart syndrome også med smertestillende og medicin, som udvider blodårerne. Lykkes behandlingen, så forsvinder symptomerne på et knust hjerte ofte igen efter et par uger.
Ifølge den amerikanske forskning er det særligt kvinder omkring 60 år, som er udsatte for at dø af et knust hjerte.
