Computernørder, som ofte lever mere i cyberspace end i den virkelige verden,
er ikke blot nogle coladrikkende, overvægtige nørder.
Faktisk kan den virtuelle verden hjælpe dem med at holde sig fit - helt uden brug af overdrevet motion og slankekure. Det skriver Daily Mail.
Se også: Læs også: Computerspil før sengetid smadrer dit helbred
Se også: Læs også: Top 5: Akavede sexscener i computerspil
Visualiser dig slank
En undersøgelse af 279 brugere af den virtuelle 3D-verden Second Life viser
nemlig, at computerspillet kan være med til at forbedre brugernes sundhed og
fysiske fremtræden. Hvis brugerne identificerer sig meget med den virtuelle
personlighed - også kaldet avatar - påvirker dette nemlig adfærden i det
virkelige liv.
- At kreere en avatar tillader en person at afprøve en ny personlighed. Avataren kan dermed have en positiv indflydelse på en persons liv. Hvis man for eksempel gerne vil tabe sig, kan man skabe en mere fit avatar og på den måde visualisere sig slankere og sundere, forklarer ledende forsker Elizabeth Behm-Morawitz fra Missouri Universitetet til Dail Mail.
Ny fedme-kur
Ifølge brugerne selv har avataren en positiv indflydelse på selvopfattelsen
og selvværdet, hvilket er første skridt til et sundere liv. Den virtuelle
verden kan i sidste ende føre til en ny form for fedme-kur, mener forskerne.
Næste skridt er at studere den virtuelle verdens indflydelse på folks omgang med andre mennesker.
- Jeg er også interesseret i at undersøge, hvordan en avatar af anden race eller etnicitet kan øge brugernes empati og eventuelt nedbryde fordomme, forklarer Behm-Morawitz og tilføjer, at det virtuelle liv bør leves med måde.
- Den virtuelle underholdning kan lige som andre former for underholdning som bøger eller tv nruges på usunde måder.
Forskernes resultater er offentliggjort i tidsskriftet 'Computer in Human Behavior'.
Se også: Læs også: Ny global fedmeberegner: Se hvor du ligger på skalaen
