Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Giftramt intensivafdeling er genåbnet

Den intensivafdeling på hospitalet i Rønne, der har været plaget af giftdampe, er nu genåbnet

Seneste i Forbrug

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

Bornholms Hospitals Intensivafsnit er flyttet tilbage i sin sædvanlige bygning efter, at forgiftningsfaren på hospitalet nu er drevet over.

Det fortæller hospitalsdirektør Kurt Espersen til P4 Bornholm.

- Vi er rigtig glade for at vi kunne fremskynde processen så meget, at vi har kunne flytte ind så hurtigt som overhovedet muligt, i vores intensiv- og opvågningsafsnit, siger Kurt Espersen.

Akutmodtagelsen og Lægevagtens lokaler er endnu ikke klar til at afdelingerne kan flytte tilbage.

Men håndværkere og rengøringspersonale arbejder hårdt på, at afdelingerne kan komme hjem sidst i denne uge, fortæller Kurt Espersen.

Hele bygningen hvor de omtalte afsnit hører hjemme har været lukket i omkring en måned på grund af forgiftningsfare.

I alt ti ansatte er blevet syge af at opholde sig på afdelingerne.

Årsagen til forgiftningerne var formentlig giftige svovlbrintedampe fra kloakkerne.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik