Det er et problem, at der for alvor begynder at mangle mænd i det danske korps
af bloddonorer, oplyser DR Nordjylland.
Der er nemlig mindre blod i kvinderne, som udgør større og større andel af bloddonorerne.
En udvikling, der tydeligt ses i Nordjylland, men som er endnu mere markant på landsplan.
I Nordjylland udgør kvinderne i år over 60 procent af de nye donorer, der melder sig.
Læs også: Se også: Unge mænd frygter stadig nålen
Mere blod i mændene
Generalsekretæren for Bloddonorerne i Danmark, Jesper Villumsen, ser med
bekymring på udviklingen.
- Fordelen ved mændene er, at de generelt kan give blod hypppigere på grund af deres volumen. Samtidig fortsætter de længere som donorer, når først de er kommet i gang. Og de ryger ikke som kvinderne ind i længere karantæneperioder i forbindelse med graviditet, siger han.
Derfor er forsyningssikkerheden så at sige mindre stabil for kvindernes vedkommende.
Læs også: Se også: Bloddonorer lever længere
Skal bruge 25.000 hvert år
Tidligere var kønsfordelingen i bloddonerkorpset lige omvendt. Men
generalsekretæren siger, at man trods undersøgelser står uden egentlig
forklaring på udviklingen.
- Men vi kan se, at mændene generelt starter markant senere som donorer end kvinderne, siger han.
I dag er 225.000 danskere med i donorkorpset. Men målet er indenfor kort tid at få 240.000 med for at kunne dække fremtidens behov, siger Jesper Villumsen.
Der er hvert år brug for 25.000 nye bloddonorer.
