Persondata politik

Lægesjusk: Seks-årig opereret i den forkerte side

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg tog fejl af højre og venstre, da de skulle operere en seks-årig dreng for vandbrok

Mest læste i Forbrug

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA Forbrug

 

Under en rutinemæssig operation af vandbrok, blev en seks-årig dreng fra Esbjerg skåret op i den forkerte side.

Sygehusledelsen beklager fejlen, og drengens mor har nu indberettet sagen til Patientklagenævnet. Det oplyser Jydske Vestkysten.

Se også: Læs også: Stor stigning i klager over fejlbehandling

Se også: Læs også: Vågen under operationen: Som at blive levende begravet

Unødvendig risiko
Fejlen skete i fredags, da den seks-årige Oliver Dalholm skulle opereres for vandbrok på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Vandbrok skyldes en væskeansamling i pungen, og i drengens journal stod der hele to steder, at der skulle opereres i venstre side. Alligevel skar overlægen pungen op i højre side.

Den hårdtprøvede dreng måtte derfor igennem endnu en operation under fuld bedøvelse. Det skete i går morges. Selv om drengen har det godt, er hans mor Laila Dalholm vred over fejlen.

- De har lavet noget, som han slet ikke behøvede. Alle operationer er forbundet med en risiko, og Oliver har været igennem to, hvoraf han slet ikke behøvede den ene, siger Laila Dalholm til Jydske Vestkysten.

Hun har nu har indberettet den utilsigtede hændelse og sendt dokumentation til Patientklagenævnet.

Sygehus beklager fejlen
På Sydvestjysk Sygehus er man kede af fejlen.

- Under denne form for kirurgi er vores procedure, at flere led skal sikre, at der bliver opereret i den rigtige side. Derfor burde sådan en fejl ikke kunne ske. Når den er sket alligevel, må det være fordi, at der er flere personer undervejs, som har taget fejl. Det er vi nu ved at kigge nærmere på, forklarer lægefaglig administrerende direktør på Sydvestjysk Sygehus Bjarne Normark til ekstrabladet.dk.

- Nu findes der jo mange, der er højre/venstre konfuse - altså ikke kan kende forskel på højre og venstre? Kan det være tilfældet hos jeres personale?

- Nej, det vil jeg gerne afvise. Personalet har foretaget den slags operationer masser af gange gør - uden fejl.

- Og det er heller ikke, fordi de ikke kan læse?

- Nej, det er det ikke.

- Hvad gør I for at undgå den slags fejl fremover?

- Vi gennemgår nu vores procedurer grundigt. Den slags fejl burde ikke kunne ske, og det er vi naturligvis kede af, tilføjer den administrerende direktør.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik