Mennesker med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD begår sjældnere kriminalitet,
hvis de behandles med Ritalin.
- Vi vidste i forvejen, at personer med ADHD har større risiko for at blive involveret i kriminalitet, siger Søren Dalsgaard, afdelingslæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital.
- Men det er første gang, at et så stort studie dokumenterer, at medicinsk behandling nedsætter risikoen, siger han.
Se også: Læs også: Politikere vil stoppe ADHD-vanvid
30-40 procent lavere risiko
Bag undersøgelsen står svenske og britiske forskere, som har undersøgt
forekomsten af kriminalitet hos 25.000 patienter med ADHD. En
neuropsykiaktrisk lidelse, som især rammer drenge.
De konkluderer, at risikoen falder med 32 procent hos mænd og 41 procent hos kvinder, når de er i behandling med Ritalin eller lignende præparater.
Forbruget af Ritalin er gennem de seneste år mangedoblet i Danmark, og det har fået flere eksperter til at mane til forsigtighed. Ritalin virker stimulerende på koncentrationen og indlæringsevnen og kan derfor være en stor hjælp for patienterne og deres familier, men langtidseffekterne er usikre.
Ritalin-behandling har i det seneste år vakt debat, og flere forældre har nægtet at give deres børn medicinen, som de mener er skadelig.
Se også: Læs også: Sagde nej til ADHD-medicin - og blev indberettet
Se også: Læs også: ADHD-oprør vokser
Styret af impulser
Overlæge Jan Jørgensen, som er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Selskab, mener dog, at langt flere kunne få gavn af medicinen.
- Vi har kendt Ritalin siden 1975, og det er det bedst undersøgte præparat til børn og unge. Vi er ret sikre på, at det både er virksomt og sikkert, siger han.
Se også: Læs også: ADHD-børn fyldes med medicin
Han forklarer ADHD-patienternes øgede kriminalitet med, at de i højere grad end andre er styret af deres impulser.
- Nu er det dokumenteret, at medicinen kan forebygge kriminalitet, og derfor skal vi blive bedre til at finde frem til patienterne, så de kan komme i behandling.
- Ikke kun for samfundets skyld, men også for den enkelte, som på den måde kan slipper for sine lidelser, siger Jan Jørgensen.
