Cigaretter kan nedbryde hjernen i sådan en grad, at både hukommelsen og
indlæringsevnen forringes.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere på King's College i London, skriver BBC News.
Se også: Læs også: Kvit smøgerne og lev 10 år længere
Dårligere testscore
Undersøgelsen er foretaget på 8800 personer og har målt rygningens påvirkning
på hjernen. For eksempel har forskerne undersøgt evnen til at lære nye ord
samt evnen til at nævne så mange dyr som muligt inden for et minut. Samme
undersøgelse er foretaget med fire års interval.
Resultaterne viser, at dem, der ryger også scorer dårligere i testen. Forskerne påviser samtidig, at også overvægt, forhøjet kolesterol samt alder har en indflydelse på hjernen, men i knap så høj grad som rygning.
Overvej livsstilen
- Vi har identificeret forskellige risikofaktorer, som har indflydelse på
kognitiv nedbrydning. Vi er nødt til at gøre folk opmærksomme på, at deres
livsstil har meget at sige, siger én af forskerne doktor Alex Dregan til BBC
News.
Forskerne ved ikke, hvorvidt effekten på hjernen har indflydelse på folks hverdag, eller om der i sidste ende er risiko for at udvikle demens. En livsstil med sund diæt og motion kan dog forebygge en del af effekten, lyder rådet. Forskningsresultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Age and Ageing.
Se også: Læs også: Giftig cigaretrøg siver ind hos overboen
Se også: Læs også: Røgfrie boliger snart klar til indflytning
