Persondata politik

Forkert overtøj kan være farligt for dit barn

Fire ud af 10 småbørnsforældre bruger det forkerte overtøj til børnene, når de skal spændes i autostolen

Mest læste i Forbrug

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA Forbrug

 

Når frosten og vinterkulden trænger sig på, kan det være fristende at putte børnene i flyverdragter, før de skal spændes fast i autostolen om morgenen.

Men det er faktisk den helt forkerte strategi, hvis børnene skal sidde trygt og sikkert, fremgår det af en undersøgelse foretaget af hjemmesiden Autostol.dk.

Se også: Læs også: Her er den værste autostol

Risikerer nakkeskader
Overtøj som flyverdragter og dunjakker gør det nemmeligt svært at spænde børnene ordentligt fast i autostolen og dermed sikre de rette steder på kroppen. Det vil sige, at børnene i værste fald risikerer nakke- og organskader, hvis det går galt, og bilen forulykker.

- Problemstillingen udspringer af mangelfuld og forfejlet information om de populære fempunktsseler. De beskytter i realiteten kun effektivt, hvis barnet er spændt så godt fast, at kroppen ikke rykker sig mere end få millimeter i et uheld. Kan barnet rykke sig bare tre-fem centimeter, øger det risikoen for skader markant, forklarer Kristian Konradsen fra Autostol.dk.

Se også: Læs også: Hver femte autostol dumper

4 ud af 10 bruger forkert overtøj
Ifølge undersøgelsen, som Autostol.dk har foretaget blandt brugerne på baby- og børnesiden Baby.dk, svarer hele 42 procent af respondenterne, at de bruger enten flyverdragt dunjakke eller andet stort overtøj til deres børn under køreturen. Man bør i stedet kombinere almindeligt tøj med et tæppe eller købe særligt overtøj til turen.

- Der er hver dag rigtig mange hensyn og forholdsregler at tage som forældre, men denne fare må simpelthen ikke glemmes. Stort overtøj øger risikoen for alvorlige skader betragteligt, og det kræver næsten ingen indsats at undgå det fuldstændig, siger Kristian Konradsen fra Autostol.dk.

Autostol.dk kan man se, hvor stor forskellen er på selerne når barnet er spændt fast med stort overtøj og korrekt overtøj.

Se også: Læs også: Langt færre dræbte børn i trafikken

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik