Sundhed

De laver reglerne for din medicin

ADHD, depression og kolesterol: De læger der bestemmer, hvornår du skal have piller, er på lønningslisten hos de firmaer, som producerer pillerne

  • 13 af de 21 læger, der har lavet retningslinjerne for behandling af ADHD, depression og forhøjet kolesterol er lønnet af de firmaer, der laver pillerne. (Foto: Polfoto)
13 af de 21 læger, der har lavet retningslinjerne for behandling af ADHD, depression og forhøjet kolesterol er lønnet af de firmaer, der laver pillerne. (Foto: Polfoto)

Mere end en million danskere er i behandling med ADHD-medicin, kolesterolmedicin eller lykkepiller.

Forbruget af alle tre typer medicin er igennem det seneste årti eksploderet. Det har flere gange fået fagfolk til at advare om, at forbruget af pillerne er alt for højt.

En undersøgelse Ekstra Bladet har lavet, viser dog, at det ikke er det eneste, de populære lægemidler har til fælles.

De retningslinjer, som landets læger følger, når de afgør, om du skal have en af de tre typer medicin, er nemlig skrevet af læger, der bijobber for de firmaer, som producerer pillerne.

– Jeg er forundret og overrasket over denne her praksis. Jeg kan ikke forstå, at det ikke er muligt at lave et system, som sikrer bedre imod sammenblandede interesser, siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Helt uacceptabelt
Ekstra Bladet har gennemgået arbejdsgrupperne i de tre medicinske selskaber, som står bag retningslinjerne for behandling af ADHD, depression og forhøjet kolesterol. I alt 21 læger sidder i de tre grupper. 13 af dem er ifølge Sundhedsstyrelsen på lønningslisten hos pille-producenterne.

– Det er helt uacceptabelt, at det i så høj grad er læger, der er lønnet af industrien, som laver vores retningslinjer. Det har stor betydning for, hvordan retningslinjerne kommer til at se ud, når der deltager læger, som har bånd til lægemiddelindustrien. Det har forskning påvist, siger er professor Peter Gøtzsche, som er direktør for det uvildige forskningscenter, Nordisk Cochrane Center.

Formændene for de tre arbejdsgrupper, der står bag retningslinjerne, mener ikke, at det er et problem, at lægerne er lønnet af de firmaer, hvis produkter de skriver anbefalinger om.

Tine Houmann, som er formand for arbejdsgruppen bag ADHD-retningslinjerne mener derimod, at det er helt naturligt, at eksperter på et område både bliver bedt om udvikle retningslinjer og lave arbejde for medicinalindustrien.

Læs mere i Ekstra Bladet

  • Her er de 13 industrilønnede læger
  • Lægernes argument: Vi får løn fra alle
  • 17-årige Patrick forsøgte at tage sit eget liv
  • Patrick havde ikke fået piller i England

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet