Sundhed

Sweetdeal: Kunder hænger ikke på regningen

Kunder, der har købt et par silikonebryster via Sweetdeal, kommer ikke til at miste pengene, hvis Glostrup Privathospital erklæres konkurs

  • Sweetdeal lover, at alle de kunder, der ikke er blevet opereret, får deres penge tilbage. (Foto: Screendump)
Sweetdeal lover, at alle de kunder, der ikke er blevet opereret, får deres penge tilbage. (Foto: Screendump)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

En lang og indviklet saga mellem tilbudssitet Sweetdeal og Glostrup Privathospital ser nu ud til omsider at være ved at nå til vejs ende.

Onsdag meddelte privathospitalet, at det erklærede sig konkurs, og siden har adskillige urolige piger gisnet om, om deres penge nu var tabt.

Men det er de ikke, forsikrer Sweetdeal nu.

- Hvis Glostrup Privathospital reelt erklæres konkurs, vil kunderne kunne få tilbagebetalt de 18.500 kroner fra Sweetdeal, som de har betalt for et værdibeviset, oplyser Sweetdeal til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Piger kan hænge på brystregning

Læs også:

Se også: Sweetdeal: Bryst-regningen er betalt

Samme besked er lagt ud på Sweetdeals Facebook-side, hvor diskussionen de seneste par måneder har kørt heftigt.

Sweetdeal har endnu ikke overblik over, hvor mange kunder der skal have pengene tilbage.

- Der har været en del annulleringer på grund af den negative omtale af Glostrup Privathospital, så de præcise tal for henholdsvis gennemførte og annullerede operationer er ved at blive afdækket, lyder det.

Læs også:

Se også: Gled i silikonen - privathospital konkurs

Læs også:

Se også: Flygter fra brystoperation efter afsløringer

Glostrup Privathospital begrunder sin konkurs med, at Sweetdeal ikke har betalt pengene for de udførte operationer, men det er ikke sandt, lyder meldingen fra Sweetdeal.

- Pengene der er indbetalt til Sweetdeal for operationerne er betalt løbende forud til Glostrup Privathospital, oplyser tilbudssiden til ekstrabladet.dk.

Under alle omstændigheder vil det formentlig betyde en gigantisk økonomisk lussing til Sweetdeal, der har solgt 500 brystoperationer a 18.500 kroner stykket.

Hvis en væsentlig del af de 9.250.000 kroner allerede er overført til Glostrup Privathospital, og hospitalet går konkurs, hænger tilbudssiden selv på regningen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik