Sundhed

De tykke ER mere glade

I hvert fald er bærere af fedme-genet FTO mindre tilbøjelige til at få depression end andre

  • Tyk og glad ligesom julemanden - sådan bliver overvægtige tit opfattet, og måske kan fedmegenet faktisk beskytte imod depression. (Foto: Colourbox)
Tyk og glad ligesom julemanden - sådan bliver overvægtige tit opfattet, og måske kan fedmegenet faktisk beskytte imod depression. (Foto: Colourbox)

Det er en standard-kliche, som nok har gjort mangen en overvægtig rasende, at 'tykke mennesker altid er så glade'.

Men på en måde er det ikke helt forkert, viser et forskningsprojekt fra McMaster University i Canada: Et gen, der øger din risiko for at bliver overvægtig, beskytter samtidig imod depression, skriver Daily Mail.

Se også: Dansk forsker: Vægttab slår overvægtige ihjel

8 procent lavere risiko
I et stort studie, som omfattede 17.200 DNA-prøver fra mennesker i 21 lande, ville forskerne undersøge, om bærere af genet FTO, ofte kaldet fedmegenet fordi det er den primære genetiske faktor for overvægt, havde en øget risiko for depression.

Resultaterne af undersøgelsen viste dog det helt modsatte: Bærere af FTO-genet havde en 8 procent mindre risiko for at udvikle depression end dem, som ikke havde genet.

Læs også:

Se også: Hvis du tror, du er fed, bliver du det

Fundet blev yderligere bestyrket, da forskerne undersøgte den genetiske sammensætning hos deltagerne i tre tidligere undersøgelser af depression, og fandt samme sammenhæng.

- Dette er det første bevis på, at FTO fedme-genet er associeret med beskyttelse imod depression, uafhængigt af dets effekt på BMI, siger professor David Meyre, som var forskningsleder på forsøget, ifølge Daily Mail.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk