Persondata politik

Pilleamok: Udskrev til flere års forbrug

Læge fra Slagelse fik frit spil til at udskrive enorme mængder af smertestillende medicin - myndighederne var ellers i flere år blevet advaret om ham

  • Det er på torvet her, at Slagelse-lægen holder til. Endda lige oven på det apotek, som hans patienter har fået udskrevet enorme mængder af farlig medicin fra. (Foto: Jan Unger)
« Forrige
Det er på torvet her, at Slagelse-lægen holder til. Endda lige oven på det apotek, som hans patienter har fået udskrevet enorme mængder af farlig medicin fra. (Foto: Jan Unger)
1 af 3
Næste »
 

HJÆLP OS: Kender du til sagen? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

I mindst et år har læge Carsten Bøttcher fra Slagelse ulovligt udskrevet enorme mængder af stærkt smertestillende og sløvende medicin.

Nogle af patienterne har fået op til 24 gange så meget af den livsfarlige medicin, som de maksimalt måtte få, afslører Ekstra Bladet søndag.

Og selv om Sundhedsstyrelsen flere gange er blevet advaret af et apotek, et misbrugscenter og kommunens sundhedsafdeling, er lægen ikke blevet stoppet før i maj måned i år, hvor han midlertidigt mistede retten til at udskrive de farlige lægemidler.

DOKUMENTATION: Her er styrelsens vurdering

Ekstra Bladet har fået en liste, hvor man kan se, hvor meget afhængighedsskabende medicin 110 af Carsten Bøttchers patienter har fået det seneste år.

Og papirerne afslører, hvordan lægen systematisk har udskrevet de farlige midler til en større gruppe af sine meget svage patienter. En af patienterne fik i løbet af seks måneder så mange doser af det stærkt smertestillende OxyContin, at det ville tage 12 år at bruge det efter forskrifterne.

HELE LISTEN: Se alle lægerne på sort liste

I et andet tilfælde har en patient på et halvt år fået så mange recepter på det stærke sovemiddel Flunipam, at vedkommende kunne sove tungt de kommende fem et halvt år.

Lægen afviser at kommentere sagen over for Ekstra Bladet. Og i Sundhedsstyrelsen har man heller ikke lyst til at forholde sig til, hvorfor man i årevis lader en læge udskrive de store mængder af farlig medicin til meget svage patienter.

Ifølge den ansvarlige sagsbehandler er Sundhedsstyrelsen dog efter blot fem måneder klar til snart at give lægen retten til at udskrive alle former for medicin tilbage.

LÆS HELE AFSLØRINGEN I AVISEN I DAG:

* Proppede patienterne med livsfarlig medicin
* Apoteket: Frygtede for kundernes liv
* Lægen: Jeg vil tale med min advokat
* Eksperter: Det er helt vildt
* Sundhedsstyrelsen: Nu får han receptblokken tilbage

HJÆLP OS: Kender du til sagen? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik