Persondata politik

Spis alt det kød du vil, fede dyr

.... det vil du bare ikke! Det er Michael Bjørns overraskende konklusion efter tre måneder på stenalderkost

  • Ingen klovdyr men masser af fisk ryger på tallerkenen.(Foto: Michael Bjørn Hansen)
Ingen klovdyr men masser af fisk ryger på tallerkenen.(Foto: Michael Bjørn Hansen)
1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere
 

Spiser du for at leve, eller lever du for at spise?

Det spørgsmål er afgørende, når man som jeg hopper på stenalderkosten som livsstil.

Jeg har altid haft mine livretter og da også haft en ide om, at Brødrene Price var interessante. Men de seneste tre måneder har også vist mig, at jeg afgjort hører til i den første kategori.

Madlavning er lige så interessant for mig som bankospil.

Derfor har jeg ikke noget problem med at leve efter ’den oprindelige’ version af stenalderkosten – den som jeg har beskrevet i faktaboksen ved siden af denne klumme.

Læg også:

Se også: Stenalderkost: Brug din sunde fornuft, dit fede dyr

Ny version bløder op
Men som det også fremgår, kan stenalderkost være meget mere end den meget kategoriske anbefaling af visse ting – og totale afvisning af andre.

Hvis du har læst Thomas Rodes nye kogebog – eller har set de opskrifter fra den, der følger med min klumme – vil du bemærke, at der i hans forslag bruges en del ingredienser, som jeg skriver ikke må bruges.

Læs også:

Se også: Hold nallerne fra patterne, fede dyr

Det hænger sammen med, at stenalderkosten har udviklet sig fra den oprindelige form til en ny version kaldet 2.0, hvor flere ting tillades – herunder flere mælkeprodukter. Det er sket i erkendelse af, at der er ting fra mælkeverdenen, der ikke just skader, men er gode til at øge smagsbilledet i en livsstil, der for manges vedkommende ikke blot er en kortvarig kur, men en livsstil der varer hele livet.

Og her kommer denne klummes første sætning ind i billedet. Og svaret på, hvorfor jeg hører til i gruppen af mennesker, der spiser for at leve.

Læs også:

Se også: Du siger så meget vrøvl, dit fede dyr

Jeg har ingen problemer med at leve efter den noget mere restriktive version 1.0, da mad ganske enkelt ikke har anden betydning for mig, end at det skal gøre mig mæt. Til trods for min nyfundne interesse i, hvad der er sundt for mig, bliver selve processerne – både indkøb, tilberedning og spisning – aldrig sjovere end at fjerne hår uønskede steder.

Jeg kan således uden problemer spise salat, frugt og kød til hvert eneste måltid, og alle måltider har det fællestræk, at de skal kunne laves hurtigt og nemt.

Jeg anser mit grøntfoder for at være mit nye rugbrød, mens mit kødvalg er mit pålæg. Det er egentlig det samme måltid dag ud og dag ind – blot varieret på kødfronten fra gang til gang. Det er nok for mig til, at jeg ikke bliver træt af det.

Læs også:

Se også: Glem bare vegetarerne, dit fede dyr

Spiser mindre kød
Lad mig derfor tage mine måltider fra i går som eksempel på, hvad jeg sætter til livs:

Mit første måltid bestod af fire små rødspætte-filetter, som jeg stegte på panden i olivenolie. Dertil var der en stakfuld spinatblade, gulerødder, agurk, spejlæg samt fire æbler og en pære til. Ristede pinjekerner blandet med rødløg er blevet mit favorit-krydderi. Det smager forrygende.

Da jeg blev sulten igen, var jeg på arbejde og benyttede mig af stedets kantine, der havde laks på programmet. I stedet for den tilhørende pasta og sovs, fyldte jeg tallerkenen fra salatbaren og tog lige et par æbler og en banan med.

Det blev til to måltider i går, som det er blevet på hovedparten af mine dage siden mit livsstilsskifte. Jeg er simpelthen ikke sulten til mere. Min personlige oplevelse af det er, at frugten er afgørende i relation til mæthedsfølelsens varighed. Uden frugt i mine måltider, er det min erfaring, at jeg bliver væsentligt hurtigere sulten igen.

Som det fremgår, var der ikke rødt kød i mine måltider i går. Til trods for, at jeg må spise alt det kød, jeg lyster, er min erfaring, at den lyst over tid forsvinder. De første 14 dage havde jeg det med oksekød, som en 10-årig, der får lov til at æde alt det slik, han lyster. Jeg proppede mig med det – blot for at konstatere, at det var mere spændende at se to trunter lave scrapping på DK4 end at spise oksekød hele tiden.

I stedet har jeg fundet ud af, at variation i mit valg af proteinkilder gør forskellen. I dag abonnerer jeg på fisk, der leveres til min hoveddør hver uge, mens jeg også er begyndt at bringe vildt ind i min kostplan.

I virkeligheden spiser jeg langt mindre kød nu, end jeg gjorde tidligere. Men sig det ikke til nogen, det er nemlig hemmeligheden bag stenalderkosten hos mig: Du må spise alt det kød, du lyster. Det ender bare med ikke at være ret meget.

Mere udførlige anvisninger på, hvad jeg spiser, kan du få, hvis du følger mig på twitter, hvor jeg jævnligt bringer dagens måltid frem.

Ellers ses vi måske igen næste fredag – eller på facebook-gruppen PaleoDK, hvor en enorm vidensbase er samlet hos de 6000 gruppemedlemmer, der alle lever efter stenalderkosten.

Indtil da: Pas på dig selv og din krop – du har kun et forsøg.

Stenalderkostens grundregler

1. Spis alt det magre kød og fisk, du har lyst til.

2. Spis alle de grøntsager og frugter, du har lyst til.

3. Spis gerne nødder, men ikke for mange. Valnødder er de sundeste.

4. Drop forholdet til Arla – hun kysser dårligt. Med andre ord: Ingen mælkeprodukter.

5. Ingen kornprodukter – heller ikke de mørke og såkaldt grove brødarter.

6. Ingen bælgfrugter – herunder peanuts.

7. Ingen stivelse. Det vil sige nej til majs, ris og kartofler.

8. Nej tak til færdigvarer. Hverken halv- eller helfabrikata kan bruges til noget.

9. Intet salt og sukker, men brug gerne øvrige krydderier.

Hvis du er interesseret i stenalderkost, kan du på facebook søge optagelse i gruppen PaleoDK, hvor over 4000 entusiaster er samlet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik