DI: Farvel til afgifter er positivt nyt

Selvom det ikke vil forbedre konkurrenceevnen generelt, glæder branchen sig over, at flere afgifter fjernes

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Det er positivt for virksomheder med medarbejdere i udlandet, at regeringen lader dem slippe for dansk skat i finanslovaftalen for 2013.

Men finansieringen betyder, at konkurrencevenen ikke forbedres generelt.

Sådan lyder det fra direktør for Dansk Industri (DI) Tine Roed.

- Vi havde håbet, at man ville fjerne de skadelige afgifter og genindføre skattefritagelse for udstationerede medarbejdere.

- Vi havde peget på en anden finansiering, men vi er glade for, at vi trods alt har taget et skridt i retning af at lytte til erhvervslivet og fjernet de meget skadelige afgifter.

I finansloven for 2013 vil regeringen fjerne fedt og sukkerafgifterne, og udsendte danskere slipper for skat. Ifølge Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) vil aftalen forbedre virksomhedernes vilkår.

Og hos DI er de da også glade for aftalen, som vil forbedre vilkårene for virksomheder med udstationerede medarbejdere samt fjerne de afgifter, som har været dyre for virksomhederne at administrere. Det betyder, at virksomhedens omkostninger vil falde.

Men fordi aftalen finansieres ved at lade personskatterne stige, vil aftalen ikke forbedre konkurrenceevnen generelt.

- Når skatterne stiger, vil medarbejderne forlange højere løn. Derfor er det ikke det rigtige at lade skatterne stige, for det vil føre til lønpres. Og lønpres er omkostninger i virksomhederne. Så bliver priserne højere, og konkurrenceevnen forværres.

- For virksomheder med medarbejdere udstationerede forbedrer det konkurrenceevnen. Men ikke generelt, understreger Tine Roed.

Hun peger på, at man er nødt til at sænke det høje skattetryk, hvis konkurrencevenen skal forbedres.

- Virksomheder er underlagt for mange skadelige skatter og afgifter, som går ud over deres konkurrenceevne og grænsehandlen. Vi er nødt til at gå videre og få fjernet skatter og afgifter. Og det skal finansieres af udgifter andre steder end ved omlægninger i skattesystemet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik