Levende Barbie-piger konkurrerer på nettet

På Facebook konkurrerer en voksende gruppe piger om, hvem der kan ligne en dukke mest muligt. Se galleriet af de levende Barbie-piger her

Russiske Valeria Lukyanova (Foto: Facebook)
Russiske Valeria Lukyanova (Foto: Facebook)

Aquas hit fra 1997 'Barbie Girl' ser ud til at have fået et comeback af de helt store - i hvert fald i overført betydning.

En voksende gruppe af kvinder ommøblerer nemlig udseendet for at ligne deres yndlingsdukke, og på Facebook er der opstået et stort forum for de levende Barbie-piger, der også afholder konkurrencer om hvem, der har det bedste Barbie-look.

Dyr dukke
Tidligere har ekstrabladet.dk omtalt den vel nok mest kendte af de levende Barbie-dukker Valeria Lukyanova. Den russiske model har efter sigende brugt mere end 4,5 millioner kroner på at ændre udseendet - blandt andet brysterne, taljen og lårene - for at få de helt rigtige Barbie-proportioner.

Se også: Her er den menneskelige Barbie

Også i England er dukketrenden dukket op. Tilbage i april kunne ekstrabladet.dk fortælle om 15-årige Venus Palermo, der bruger cirka en time om dagen på at forvandle sig til en dukke. Udover at iføre sig dukketøj har hun skiftet sin mørke hårfarve ud med en blond farve, hun bruger pudder for at fremhæve den hvide farve i ansigtet samt kontaktlinser for at få ekstra store, blå øjne. Pigens mor hjælper endda med at farve hendes hår hver måned.

Se også: Her er den levende dukke

Barbie-konkurrence
Og flere og flere piger forsøger at følge i dukkesporet. Blandt andet har Facebooksiden 'Be a human Barbie' - Bliv en levende Barbie - over 6000 'likes' eller tilkendegivelser, og i starten af oktober blev der afholdt en såkaldt Barbie-konkurrence, hvor kvinder blev opfordret til at indsende deres mest vellignende Barbie-billeder. Konkurrencen havde 173 deltagere.

I galleriet her på siden kan du selv bedømme et udvalg af de dukkelignende piger. Blandt andet kan du se den 19-årige ukrainske pige Anastasiya Shpagina, der har gjort en dyd ud af at ligne en tegneseriefigur fra den japanske anime-kultur. Figurerne er karakteriserede ved deres store hoveder og overproportionerede øjne.

Sundhed - 25. okt. 2012 - kl. 17:26 Over 100 rettelser og operationer: Hele hendes ansigt er plastic



Se også: Får real-life Barbie sin real-life Ken?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen