Persondata politik

Ost skader sædkvaliteten

Tre skiver om dagen kan sænke sædkvaliteten hos mænd markant

  • Hvis ostebutikken er dit slaraffenland, så kan det gå ud over sædkvaliteten - hvis du altså er mand. (Foto: Colourbox)
Hvis ostebutikken er dit slaraffenland, så kan det gå ud over sædkvaliteten - hvis du altså er mand. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

En stor kærlighed til ost og andre mælkeprodukter kan gå mærkbart ud over mænds sædkvalitet: Bare tre skiver om dagen sender sædkvaliteten ned med 25 procent, skriver Daily Mail.

Forskere fra Harvard School of Public Health i Boston har lavet undersøgelsen, der havde 189 mænd i alderen 19 til 25 som forsøgsdeltagere.

Mændene, som alle var i god form og ved godt helbred, oplyste via et spørgeskema, hvor ofte de spiste forskellige fødevaregrupper som mælkeprodukter, kød og grønsager.

Se også: Kostråd: Sådan får du bedre sæd

Herefter deres sædkvalitet undersøgt, og der var markante forskelle.

Hos de mænd, der spiste mere end tre portioner fuldfede mælkeprodukter om dagen, var sædkvaliteten 25 procent dårligere end hos dem, der ikke var så glade for ost og yoghurt.

En portion svarede i undersøgelsen til en teskefuld fløde, en kugle is, et glasfuld sødmælk eller 28 gram ost, skriver Daily Mail.

Forklaringen kan være mælkens naturlige indhold af det kvindelige kønshormon østrogen. En anden mulighed er rester af kemikalier eller tungmetaller i mælken, siger forskeren bag undersøgelsen, Myriam Afeiche.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik