Persondata politik

Penkowa: Det handler ikke om mig

Det handler ikke om mig men om forskning, siger Milena Penkowa om sin nye tjans som studenter-blogger

  • Det handler ikke om mig, men om forskning, siger Milena Penkowa. (Foto: Andreas Szlavik)
Det handler ikke om mig, men om forskning, siger Milena Penkowa. (Foto: Andreas Szlavik)
1 af 1
 

Den skandaleombruste forsker Milena Penkowa er blevet håndplukket af hjemmesiden Studenterpressen.dk, et web-forum for studerende, til at skrive om forskning.

På hjemmesiden betegner man Milena Penkowa som 'et scoop', og ser ikke noget problem i, at hun, trods anklager om videnskabelig uredelighed, udtaler sig på vegne af det danske forskermiljø.

- Det, der er Milenas store fordel, er, at hun har været en del af forskningsmiljøet i rigtig mange år, men nu ikke længere er på lønningslisten. Så hun kan tale frit fra posen. Det er en personlig mening, hun kommer med, og den skal selvfølgelig frem, vi som medie vil i hvert fald ikke censurere almindelige borgeres meninger, siger en af sidens stiftere, Anders Bæksgaard, til ekstrabladet.dk.

Se også: Penkowa blogger for studerende



Se også: Professor: Penkowas forskning var for pæn

Det handler ikke om mig
Til ekstrabladet.dk fortæller Milena Penkowa kort om samarbejdet med Studenterpressen, at det er kommet i stand på opfordring af folkene bag hjemmesiden.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville, og det ville jeg gerne, og det gør jeg så. Der er ikke så meget mere at sige om det, siger hun til ekstrabladet.dk.

I sit seneste indlæg, 'Er det farligt at forske', råder Penkowa de studerende til, ikke at lade sig afskrække fra en karriere som forskere, selv om universiteterne har knas med ledelsen og 'de fleste fakulteter trænger til en totalrenovation og et kulturskifte'.

Se også: Penkowa går til modangreb på udvalg

- Men med alle de kontroverser, der har været omkring din forskerkarriere, kan man så sige at du giver et retvisende billede af livet som forsker til de studerende?

- Nu handler den ikke om mig, den her blog, det handler om forskning set indefra. Det er det, der er temaet for det. Jeg har prøvet at stå i den ultimative medvind, og jeg har prøvet at stå i den ultimative modvind; jeg kender den verden og jeg kan beskrive den, siger Milena Penkowa til ekstrabladet.dk.

Jeg bliver ved
Der er ikke nogen fast aftale om, hvor længe hun skal blive ved med at skrive blog for de studerende:

- Det er noget, vi aftaler fra måned til måned, men så længe jeg bliver bedt om at fortsætte, så fortsætter jeg, siger hun til ekstrabladet.dk.

Hos Studenterpressen.dk, der er en forholdsvis nystartet hjemmeside, er der ingen planer om at droppe samarbejdet med den på én gang kontroversielle og PR-genererende blogger:

- Vi er fuldstændig bevidste om, at når vi har Milena Penkowa, vil det tiltrække sig en vis opmærksomhed blandt andet på web-medierne. Men det er ikke derfor, hun er med. Hun er med af den årsag, at vi på Studenterpressen gerne vil sætte fokus på forskermiljøet og fremhæve de positive og negative sider, der er ved at arbejde inden for forskningsverdenen, siger Anders Bæksgaard fra Studenterpressen til ekstrabladet.dk.

Se også: Penkowa efter dom: KU jagter mig

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik