Hold nallerne fra patterne, fede dyr

Komælk er til kalve - kun til kalve. Læs her Michael Bjørns erfaringer med og uden mælk

  • Lad kalven om koens mælk - du skal ikke bruge det. (Foto: Camilla Stephan/Polfoto)
« Forrige
Lad kalven om koens mælk - du skal ikke bruge det. (Foto: Camilla Stephan/Polfoto)
1 af 3
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Da jeg i sidste uge gav kornet en over aksene, var det med baggrund i en helt oprigtig lettelse over at være sluppet ud af det dræbende favntag, som brød har holdt mig i, siden jeg spildte de første krummer ned ad hagesmækken.

Men det er ikke det eneste jammerlige kram, jeg har fået af forkert føde – og som jeg først har fundet ud af efter, jeg nu har smidt det ud af mit køkken.

Præcis de samme forbehold, jeg har over for korn, gør sig også gældende for mælk og alle afledede produkter.

Igen er der en masse tegn, som jeg blindt lukkede øjnene for i de mange år, hvor kold mælk var en nydelse hver eneste dag. Mange børn har meget svært ved at lære at drikke det. På verdensplan er mælkeallergi meget udbredt, hvor hele befolkningsgrupper bliver decideret syge, hvis de drikker det. Og sidst men ikke mindst får mælk stadigt flere lunkne karakterer i videnskabelige undersøgelser.

Se også: Farvel dit fede dyr

Mælk var så grundfæstet i min opfattelse af sundhed, at jeg blev lettere skræmt ved tanken om at slippe det, da jeg begyndte på stenalderkosten. Jeg kunne ganske enkelt ikke forestille mig et liv uden mælk – og da slet ikke uden ost.

Men den frygt blev hurtigt forvandlet til lettelse. Ganske kort inde i forløbet fandt jeg ud af to ting: For det første savnede jeg intet af det, og for det andet havde jeg aldrig haft bedre fordøjelse og nydelse af mad.

Jeg er nu omkring tre måneder inde i forløbet af mit nye liv, og jeg er nu i så meget kontakt med min krop, at jeg kunne gifte mig med mig selv, hvis ellers det var lovligt – og gav mening.

Jo mere, jeg i dag betragter mælk som en del af min føde, des mere absurd bliver det.

Se også: Fuck fitness, dit fede dyr

Det er ikke kun for sjov, at jeg henfører til mig selv som ’fede dyr’ i disse klummer. Dels var jeg fed, og dels er vi dyr. Og det sidste havde jeg – og sikkert også mange andre – glemt alt om. Men det er vi: Dyr. Et af de store pattedyr på toppen af fødekæden.

Jeg har til gengæld stadig til gode at opleve andre dyr gøre det samme som os i relation til mad. Det er jo nærmest perverst grænsende til det morsomme at rende rundt efter andre dyrearter, fange en hun, trække hende i patterne, og drikke det, der kommer ud. Det vil jeg se en ræv gøre på en grævling, inden jeg igen tager mælk med på den daglige kostplan.

Men jeg er, siden jeg hentede den første kvarte liter skolemælk, blevet så tæppebombet af velmenende kampagner for mælkens fortræffeligheder, at jeg simpelthen ikke har kunnet se det absurde i hele foretagendet.

Se også: Lærer du også dit barn at ryge, fede dyr?

Min indoktrinering fortsatte med børnelærdom om kostpyramider med mælk i, og senere i puberteten blev jeg fastholdt af lækre modeller med mælkeskæg i store annoncekampagner. Derfor gik min frygt for et par måneder siden også på, hvordan jeg skulle klare mig uden. Det ville da blive en yderst fattigt udvalgshylde, jeg kunne plukke ned fra til mine måltider, troede jeg.

Sandheden er til gengæld en helt anden. Jeg har aldrig spist mere varieret, og aldrig har jeg fået mere interessant mad, end efter jeg er hoppet på stenaldervognen. Brød med ost kunne jeg jo tidligere spise på daglig basis, og alt andet lige må det da kategoriseres i den ensformige genre.

I sidste uge kom jeg til at love, at jeg ville skrive om de mange indvendinger, man møder, når man skifter livsstil. Men jeg har fået så mange fantastiske mails fra jer om jeres egne erfaringer, at jeg var nødt til at se nærmere på mælk først. Mange tak for brevene – lad dem endelig fortsætte med at rulle ind.

Se også: Den fede kur til mænd

I behøver dog ikke længere skrive til mig om, at jeg må se at få lagt et ’efter-billede’ op her på klumme-siden. Det er nu taget – og med i denne uge. Der skal komme en enkelt bøvet kommentar nedenfor, men jeg er egentlig ret godt tilfreds, og det er det vigtigste, ikke?

Og husk så, hvad jeg ikke har tænkt mig at glemme: Mælk er til kalve. Punktum.

Pas på dig selv – du har kun et forsøg.

Stenalderkost kan skæres ned til følgende grundprincipper

1. Spis alt det magre kød og fisk, du har lyst til.

2. Spis alle de grøntsager og frugter, du har lyst til.

3. Spis gerne nødder, men ikke for mange. Valnødder er de sundeste.

4. Drop forholdet til Arla – hun kysser dårligt. Med andre ord: Ingen mælkeprodukter.

5. Ingen kornprodukter – heller ikke de mørke og såkaldt grove brødarter.

6. Ingen bælgfrugter – herunder peanuts.

7. Ingen stivelse. Det vil sige nej til majs, ris og kartofler.

8. Nej tak til færdigvarer. Hverken halv- eller helfabrikata kan bruges til noget.

9. Intet salt og sukker, men brug gerne øvrige krydderier.



Hvis du er interesseret i stenalderkost, kan du på facebook søge optagelse i gruppen PaleoDK, hvor over 4000 entusiaster er samlet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik