Hjerneædende amøbe dræber mindst ti

Ti personer er døde i Pakistans største by efter at være blevet inficeret med en farlig amøbe

  • Sygdommen, Naegleria Fowleri, skyldes en amøbe, der invaderer hjernen og æder nervecellerne op. (Foto: EB)
Sygdommen, Naegleria Fowleri, skyldes en amøbe, der invaderer hjernen og æder nervecellerne op. (Foto: EB)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

En hjerneædende amøbe har ifølge verdens sundhedsorganisation, WHO, dræbt mindst ti indbyggere i Pakistans største by, Karachi.

Det skriver den britiske avis, The Guardian.

Naegleria Fowleri, som amøben kaldes, findes typisk i varmt, forurenet ferskvand og kan i sjældne tilfælde overføres til mennesker, når vand strømmer ind gennem næseborene, og amøben kravler op i hjernen.

Symptomerne føles som hovedpine, nakkestivhed, feber og mavesmerter. Og er man først blevet inficeret med amøben, vil man mildt sagt være ilde stedt. I 98 procent af sygdomstilfældene dør folk nemlig af sygdommen, der fortærer hjernens nerveceller - Ofte inden for en til to uger.

Sygdommen smitter dog ikke mellem mennesker.

LÆS OGSÅ:

Se også: Bakterie åd hendes hænder: Nu er hun udskrevet fra hospitalet

Måske flere døde
Samtlige ti dødsfald er blevet registreret i den sydlige del af den pakistanske millionby.

Det vides dog endnu ikke, hvad der er hovedkilden til sygdomsudbruddet. Men de pakistanske sundhedsmyndigheder har indtil videre haft mistanken rettet mod svømmebassiner og bestemte vandforsyninger.

Samtidig er det usikkert, om yderligere personer er døde som følge af den farlige amøbe. De fleste borgere kender nemlig ikke til sygdommen, og de lokale hospitaler er i forvejen så stærkt overbebyrdede, at de har svært ved at behandle og diagnosticere sygdommen.

De pakistanske myndigheder er derfor i færd med at søsætte en ny kampagne, der skal oplyse Karachis borgere om Naegleria Fowleri-amøben.

Formålet er, at folk i de amøbe-berørte områder af millionbyen undgår at få vand ind gennem næsen og sørger for, at deres vandforsyning er ren og vedligeholdt.

Før maj måned i år havde der ikke været registreret noget Naegleria Fowleri-dødsfald i Karachi siden 2006.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik