Kiropraktorens knæk er livsfarligt

Læger advarer: 350.000 danskere går til kiropraktor, men du risikerer at få en blodprop i hjernen af behandlingen

  • Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at op mod 20 danskere ender på sygehuset med en blodprop i hjernen efter at have fået 'knækket' nakken. (Foto: Rumle Skafte)
Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at op mod 20 danskere ender på sygehuset med en blodprop i hjernen efter at have fået 'knækket' nakken. (Foto: Rumle Skafte)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Danskerne valfarter til kiropraktoren som aldrig før, men det kan være livsfarligt at få 'knækket' sin nakke hos kiropraktoren.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at op mod 20 danskere ender på sygehuset med en blodprop i hjernen efter at have fået 'knækket' nakken. Og man kan frygte, at antallet vil stige, i takt med at flere og flere danskere går til kiropraktor. I 2011 var næsten 350.000 danskere til kiropraktor, det er en stigning på 10 procent igennem de sidste seks år.

Læs også: 37-årig: Jeg fik tre blodpropper

Det foruroliger flere overlæger, blandt andre overlæge Klaus Hansen fra Rigshospitalets afsnit for Akut og Intensiv Neurologi. Han ser årligt tre til fem patienter, som har fået en blodprop i hjernen med det samme eller umiddelbart lige efter kiropraktorens knæk, en såkaldt nakkemanipulation.

Kan blive lammet
– Jeg vil nødigt nakkemanipuleres af en kiropraktor. I de værste tilfælde kan patienten ende med at få en halvsidelammelse eller dø af en blodprop, siger Klaus Hansen.

Nogle af de patienter, som har fået blodprop efter nakkemanipulation, kan i forvejen have gået med en såkaldt halskardissektion. Det er en rift på en af halsens fire store blodårer, og hvis man får et kraftigt vrid på sådan en, kan det resultere i en blodprop.

Ligner hold i nakken
Problemet er, at symptomerne ved en dissektion kan ligne dem, som man får ved hold i nakken, og derfor opsøger man en kiropraktor for at få bugt med problemet.

– Når vi står over for en patient med en blodprop på grund af en dissektion efter kiropraktorbesøg, kan vi ikke med sikkerhed afgøre, om det alene er udløst af manipulationen, eller om patienten i forvejen havde fået en dissektion og derfor havde søgt kiropraktor på grund af nakkesmerterne.

Læs mere: Risikoen er ekstremt lille

Stop selvdiagnosen
Klaus Hansen mener derfor, at danskerne bør være ekstra varsomme, når de opsøger kiropraktoren på grund af akutte nakkesmerter.

– Fordi man ikke kan skelne mellem symptomerne, så skal man lade være med at diagnosticere sig selv. Det er det, vi har lægen til, siger Klaus Hansen.

Klaus Hansen fortæller, at patienterne, der får alvorlige skader efter nakkemanipulation hos en kiropraktor, typisk er i 20-40-års alderen, hvor man almindeligvis sjældent får blodpropper i hjernen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik