Persondata politik

Jeanette fik en blodprop af p-piller

P-piller gav 17-årige Jeanette Kirch en blodprop. Hendes historie har skabt stor debat på nettet

  • Jeanette Kirch opfordrer på Facebook andre unge kvinder til at være påpasselige med p-piller. – De skal lytte til deres egen krop, siger den 17-årige pige, der for to år siden blev ramt af en blodprop. (Foto: René Schütze)
Jeanette Kirch opfordrer på Facebook andre unge kvinder til at være påpasselige med p-piller. – De skal lytte til deres egen krop, siger den 17-årige pige, der for to år siden blev ramt af en blodprop. (Foto: René Schütze)
1 af 1
 

17-årige Jeanette Kirch har skabt stor debat på nettet. For to år siden blev hun ramt af en blodprop i lungerne. Hun var netop begyndt med at tage p-piller, og lægerne mente, at hormonpillerne var skyld i blodproppen.

For få dage siden besluttede Jeanette Kirch at fortælle sin historie på Facebook.

Siden er hun blevet oversvømmet med rygklap og mails fra unge piger, der står i samme situation.

– Folk bliver bare ved med at skrive, og jeg tænker, hold da op, det bliver da uoverskueligt, hvis det fortsætter sådan, siger Jeanette Kirch.

Hun har fået over 150 private mails blandt andet fra syv piger, der også er blevet ramt af blodpropper på grund af p-piller. Samtidig har langt over 20.000 personer klikket "synes godt om" på hendes historie på Facebook.

Rammer de unge
Der er faktisk god grund til, at netop de unge kvinder er bekymrede. De har nemlig størst risiko for at blive ramt af en blodprop på grund af p-piller.

Det fastslår Sundhedsstyrelsens rapport om p-piller og bivirkninger fra i år.

– Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men man ved, at risikoen er størst i det første stykke tid, man tager p-pillerne, og det er lige meget, hvilke piller man tager, forklarer Kresten Rubeck Petersen, overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

Han forklarer, at der i de første måneder, man er på p-piller, kan opstå ændringer i blodets evne til at størkne. Det kan sandsynligvis medvirker til, at man i den periode har større risiko for at få blodpropper.



Læs mere i Ekstra Bladet:

  • 15-årige Jeanette faldt om på håndboldbanen
  • Natascha fik kæmpe blodprop i benene
  • To til tre kvinder dør hvert år
  • Fire af fem tager farligste p-piller
  • Ekspert: - Læger skal stramme op
  • Så mange dødsfald og bivirkninger er anmeldt
  • Det skal din læge gøre
  • Sundhedsordfører: - Det er forfærdeligt

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik